Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
Henrik Ibsens dramatiske Bygningsstil
Ødip", som man kunde fristes til at kalde for Kongen blandt
Tragedier. Det forekommer paa en vis Maade ogsaa i
Shakespeare’s „Hamlet" og mange andre af den engelske Renaissances
Tragedier. Og som Roman-Motiv har det været stærkt anvendt
i det nittende Aarhundredes romantiske Digtning.
Men neppe nogen af det nittende Aarhundredes Digtere har
formaaet at gøre saa meget ud af dette Motiv som Henrik
Ibsen. Ingen har været saa dybt paavirket af Erinye-Motivet som
han. Det er som om han næsten ikke kunde forestille sig et
menneskeligt Kampspil, eller et Udsnit af Menneskelivet, uden
at der var en gammel trist Hemmelighed og en hævnende
Erinye med i Spillet.
Det samme Motiv kommer frem ogsaa i hans Syn paa
Folkenes Historie. Brøden eller Forbrydelsen faar ikke straks
sin Straf. Den synes tvertom ofte at belønnes. Men
Gengældelsen kommer netop gennem Brødens Trivsel og Modning.
Naar et enkelt Motiv eller en enkelt Gruppe af Livs-Indtryk
vender saa ofte og saa mægtig tilbage hos en stor Digter, kan
det umulig skyldes kold og klog Beregning. Aarsagen maa være
den, at denne Form af Menneske-Skæbne har gjort et
uudsletteligt Indtryk paa Digteren allerede fra hans Barndom eller
tidligste Ungdom. Det kan skyldes enten direkte Oplevelser
eller Barndoms-Indtryk af mundtlige Fortællinger eller af Bøger.
Især for en Digter kan Indtryk af Bøger vel ofte være mindst
lige saa stærke som Indtryk fra dét virkelige Liv. Og om Ibsen
ved vi, at han som Gut levede sit kæreste og inderligste Liv i
et lidet Værelse for sig selv blandt sine Bøger.
At Ibsen, allerede da han skrev „Catilina", selv skulde have
oplevet nogen uforglemmelig Nemesis eller hævnende Afsløring
af en gammel Brøde, er neppe troligt. Ganske vist kan
personlige Oplevelser og Iagttagelser fra Livet omkring ham have
forsynet ham med Nemesis-Træk i mindre Stil og bestyrket og
uddybet Indtryk fra en anden Kilde. Naar Erinye-Motivet
optræder saa stærkt og saa udpræget literært allerede i „Catilina",
er det paa Forhaand sandsynligt, at vi maa søge en Hovedkilde
til dette Livs-Indtryk i de Bøger, Ibsen læste i sin Barndom
eller i en Alder, da Bog-Indtryk let flyder sammen med
Indtryk af selve Livet, — især hos en født Digter, hvis Fantasi
uvilkaarlig digter med i alt, hvad han læser og tilføjer af sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
