- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
897

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Herman Trier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. Trier

897

hed altid været en Modsætning, til Tider ogsaa ret hæftige
Sammenstød mellem Borgermændene og de „rigtige" Politikere. Paa
Baggrund af de sidstes Disciplin, Taktik og Partivæsen er de
andre med deres Overbevisninger og mere passive Holdning
kommet til at staa paa fjernere Hold af Begivenhederne.

Trier har intet af sin Overbevisning ofret til Politik, men
han har heller ikke gjort nogen Sag til Politik. Den lige Linie,
der gaar gennem hele hans offentlige Færd, er ikke blot en
Karakterens Linie, men ogsaa den Konsekvens, der er lettere at
gennemføre, naar man lægger Hænderne overkors paa Brystet,
end naar man hver Dag har dem fulde af de enkelte Tilfældes
Afgørelser. Men der er alligevel forskellige Ting, der igen rykker
Trier fra denne Fjernhed ind paa et nært Hold af Politiken.
Hans Bane har en Tendens baade mod Fjernheden og mod
Nærheden. Den første falder maaske først i Øjet, men den sidste
er den lønlige Kraft, der ved saa mange Lejligheder har givet
ham den lykkelige Haand til at gribe det rette og den praktiske
Haand til at skære løs paa det raadløse Vrøvl. Saaledes var det
ham, der i Statskupstidens uhyggeligste Øjeblik, da man efter
Attentatet paa Estrup ventede Rigsdagens Hjemsendelse og nye
Provisorier, i et.Partimøde forlangte en bestemt Instruks af
Førerne med Hensyn til, hvordan man skulde tage den kommende
Situation, om man skulde ægge Befolkningen op eller dæmpe
Bevægelsen ned. Der var nok en tapper Mand, der foreslog, at
man skulde give Befolkningen et Vink om ikke at gaa i Kirke
hos de Præster, der var Provisorister, men ellers blev
Spørgsmaalet slaaet ned af Berg. „Vi har tyve Midler," sagde han. Her
var det Trier, der var „Politiker" og Berg, der var en raadvild
Dilettant.

Trier har dernæst en ægte Politikers Sans for at finde det
Punkt, hvor Forhandlingen om en Sag eller Lov pludselig kan
drejes ud af den principielle Diskussions brede Vej og ind paa
den praktiske Løsnings snævre Felt. Han har et eget Tag paa
at holde en Modstander fast ved en Indrømmelse, løsne den ud
fra de omstridte Punkter som en Terrænvinding for sit eget
Standpunkt og saa bjærge et større eller mindre Stykke af Sagen
hjem. Hvor snildt benyttede han ikke I. C. Christensens
Standpunkt i Valgkreds-Sagen til at låve den „Rendeløkke", hvoraf
Konseilspræsidenten ikke slåp ud, før han havde givet sit Til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0901.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free