Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - S. Mathiesen: Spildte Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Spildte Kræfter
vældige, menneskeslugende Fabrikuhyrer, der lægger hver Fos i
Jernlænker og registrerer hver Kraft i Kilo Watt. Jeg hader hele
den musesmaa menneskelige Økonomi og dumme Snusfornuft
Ja, jeg elsker Vaaren og Ødselheden, Det pragtfuldt taabelige
Sløseri, der paa en Gang aabner for alle Livets Sluser. Gladelig
lar Billioner Spirer gaa til Spilde. Jeg elsker Vaaren, naar
Silju-fløjten er svaver og Ungdommen kaad. Naar Sevjen siger op i
Planter og Dyr og avler den grænseløse Lystenhed.
Men mest elsker jeg disse sene, grønlighvide Aprilkvælder.
Med Løfte om evigt Lys. Med Tungsindsskin paa Byens sidste
Husgavle. Og alle de vaarlige Barnehyl. Da gror der
Lyslængsel i Menneskenes Øjne. Uendeligheden rører sig i deres Indre.
Og da maa jeg bestandig tænke paa min gamle Ven
Jean-Jacques Rousseau.
II
Egentlig hed han ikke saa.
Hvad hans borgerlige Navn var, skal jeg ikke bestemt kunne
si. Men muligens han oprindelig hed Jakob Rasmussen. Det var
i hvert Fald saa totalt udslidt af Folks Erindring, formedelst de
alt for letvindte Øgenavne. Ti foruden jeanjacques havde han
ogsaa en hel Del mindre historiske Opnavne, der udelukkende
refererede sig til hans ydre Væsen og skjødesløse Levnet Man
kaldte ham saaledes Luseskjæggen, Galhøpiggen,
Brændvins-djævlen, Laddefusen eller slet og ret Kruset — desaarsag, at
han jevnlig saaes i Gaden med et vældigt Hankekrus af blaa,
hollandsk Fajance. Det var en Erindring fra hans Sjømandsdage.
Og det blev mig fortalt, at han hentede alle sine flydende
Livs-fornødenheder i det. Baade Brændevin og Sirup og Mælk. Han
stansede hyppig og smagte paa Kruset, saa ikke dets nyhentede
Indhold skulde skvalpe aldeles nytteløst over. Da hændte det
undertiden, at det blev tomt, forinden han rak hjem. Især naar
der var 01 eller Brændevin i det. Og han svang Kruset over sit
Hode. Brølte og tordnede. Gjorde saa en Vending til for at faa
det fyldt. Men da hændte det ogsaa, at han fuldstændig mistede
hele Retningen. Baade Gaden og Husnumeret. Og blev
slingrende ude med sit tomme Krus baade den Dag og næste. Naar
han saa omsider fuld og haukende ranglede hjem, ropte
Nabolagets Unger efter ham: Basuna, Dommedan. Da kunde han kyle
Sten efter dem og bande dem for en Helvedes Yngel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
