Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - V. Pingel: Et gammelt græsk Tankesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Et gammelt grassk Tankesprog
Sentens med paa Raad, da han saa Morgensolen gaa op over
de persiske Bjærge.
Fra Aleksanders Tog vil jeg bede Læseren følge mig tilbage
til de dunkle Afsnit af vor Verdensdels Historie, hvor dens
Beboeres Sæder og Skikke formedes og fik deres Grundpræg
under haarde Kampe med den strenge, endnu ubetvungne
Natur, og særlig rette sine Tanker mod Forholdet mellem Mand
og Kvinde. Det er noksom bekendt, at der gaar et monogamisk
Drag gennem de ledende evropæiske Nationers tidlige
Familieliv. I de homeriske Digte er det stærkt fremme, den romerske
Familie er monogamisk, Germanerne vakte Tacitus høje
Beundring for det smukke Forhold, hvori de stod til deres Kvinder,
og gennem Eddaer og Sagaer gaar der en Renhedens og
Kyskhedens Aand, som gør et sælsomt Indtryk i Tider, som er
plettede af Slaphed og Degeneration paa dette Omraade. Men
denne monogamiske Retning, denne Ligestillen mellem Mand og
Kvinde er sikkert en Udviklingsform og Polygamiet har vistnok
ogsaa her været et Udgangspunkt, som man har forladt, fordi
man indsaa eller dunkelt anede, at den tilsyneladende fattigere
og strengere Form af Ægteskabet var den langt fuldkomnere
baade set fra Mandens og Kvindens og Børnenes Side, og, hvis
der er noget, som vi har vore gamle Forfædre at takke for,
saa er det sikkert denne deres Anvendelse af den hesiodiske
Sætning.
Derimod er der et andet Punkt, ogsaa af største Vigtighed,
hvor Evropæerne og særlig de førende Grækere har maattet
gaa i Skole hos et asiatisk Folk. Vi er vant til at betragte den
græske Gudelære som noget skønt og ophøjet. Aarsagen dertil
er, at store Digtere og store bildende Kunstnere ved at vælge
deres Emner mellem disse Guder har kastet en Glans af
Idealitet over deres Skikkelser, som de ifølge deres indre Værd
ingenlunde fortjente. Det er bekendt nok, at somme græske
Tænkere ogsaa paa dette Punkt vovede at se Sandheden under
Øjne, ja at Platon endog vilde fordrive Digterne fra sin ideale
Ståt, fordi de udbredte uværdige Forestillinger om Guderne.
Men de var nu engang sammenvævede med Nationens stolteste
Værker og samtidig med, at Tanken rejste sig mod de uværdige
og fordærvelige Forestillinger, som en fjern Tids Raahed havde
fostret, bandt atter Kunsten dem fastere med sine skønne Læn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
