- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
115

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - V. Pingel: Et gammelt græsk Tankesprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115 Et gammelt grassk Tankesprog



ker, og Tænkerne slog sig vel til Ro med den Forestilling, at
det menige Folk nu engang med sin plumpe Opfattelse havde
vænnet sig saaledes dl disse misundelige, hadefulde og ukyske
Herskere, at de ikke mere kunde skilles fra dem. Men herved
fjernedes Tænkerne netop fra det Folk, hvis Forædling skulde
være deres højeste Opgave, og den sørgelige Skilsmisse
fuldbyrdedes mellem et aandsaristokratisk Mindretal, der søgte
Sandhed for sig selv, og et vanrøgtet Folk, der, nedsunket i forældet
Vankundighed, troede at kunne købe sig de højeste Væseners
Naade ved tomme Ceremonier og udvortes Ofre. Højt op over
disse jordbundne Forestillinger hævede Jøderne efterhaanden
deres ørkenfødte Jehova, og det blev dette Folks fornemste
Kald at give Verden den store, ensomme, alvældige Gud, som
holder Himmel og Jord i sin Haand og styrer alting med
Visdom og Retfærdighed. Vel var han for saa vidt farlig for den
religiøse Følelse, som en saadan Forestilling truer med at
sprænge Personlighedsbilledet og derved føre Menneskeaanden
op i endnu højere Regioner med endnu videre Udsyn og en
Luft saa æterisk, at den jordfødte Tanke i den ligesom
snapper efter Vejret; men Erfaringen har jo vist, at ogsaa med dette
Grundsyn har der kunnet bygges en stor og ny og vidt
fremskreden Form af Religiøsitet og Moral, som har præget snart et
Par Tusind Aar af Verdenshistorien og endnu ingenlunde synes
at have udtømt Mulighederne for nye fuldkomnere Dannelser.
— Men tilbage til vort Udgangspunkt, til vor gamle Hesiodos,
hvis underlige Sentens ogsaa fra denne Side synes at faa en
Slags Bekræftelse; thi ogsaa Religionen med den ene Gud synes
jo ved første Øjekast at plyndre den religiøse Bevidsthed,
saadan som Schiller skildrer det i sin mærkelige Klagesang over
de græske Guders Undergang, som i saa høj Grad vakte H. C.
Ørsteds Mishag paa Fysikkens og Astronomiens Vegne. Men
dette Digt var jo som bekendt kun en midlertidig Stemning i
den store Monists Udvikling, og Folkene synes ingenlunde at
ville slippe de Forestillinger, i hvis Ly saa mange Generationer
af deres Fædre har ført deres Liv og tiltraadt Vejen til det
ubekendte.

Ved at skrive disse brogede Bemærkninger om saa
forskellige Emner, sammenholdte af den svage Traad af et gammelt
Paradoks, mindes jeg om et latinsk Udtryk, som ogsaa fik litte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free