- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
118

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - V. Pingel: Et gammelt græsk Tankesprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

Et gammelt grassk Tankesprog

nede Masser, som venter paa dem,- og tænker: Mon denne
berømte Forfatter, i hvis Vold jeg nu skal give mig, har Ild nok
til at holde en saa uhyre Kedel i Kog? Mon han kender det
s’&nde Forhold mellem det større og det mindre? Jeg tror det
næppe og kunde derfor fristes til at hviske i al Ærbødighed til
den berømte Forfatter: Mester, Livet er saa kort, gør os ikke
Kunsten altfor lang.

Flere Eksempler er næppe nødvendige. Det gælder for mig
blot om at vise det almene Forhold, som kommer igen i alle de
særegne Tilfælde, hvis Tal kunde forøges i det ubegrænsede. Det
er tydeligt, at Sætningen blot er et Udtryk for den af de største
Grækere atter og atter indskærpede Tanke: Vis Besindighed og
Maadehold, behersk din Lidenskab, vogt dig for Overdrivelse. Jeg
tror, at en eller anden har kaldt den her omhandlede Dyd den
særlig græske. I Platons Moralsystem udgør Sofrosyne
(Besindighed) en af de fire Kardinaldyder, og den danner sammen med sin
Fælle Andreja (Modet) et interessant Par, som vi maaske kunde
dvæle lidt ved. Thi det er jo aabenbart, at disse to staar i et
Modsætningsforhold til hinanden. Modets Ejendommelighed er
jo at gaa løs paa Hindringerne og at overvinde dem, hvad enten
det nu er Naturen eller Mennesker, der stiller sig hindrende i
Vejen. Besindigheden derimod prøver forud Hindringerne ad
Tænkningens Vej, om de virkelig lader sig overvinde med de
for Haanden værende Midler og om de Ofre, som dette vil
koste, er Maalet værd, eller om det er formaalstjenligere at gaa
frem ad andre Veje. I saa Fald frygter den ikke for, paa Trods
af Modet, at give Tegn til Tilbagetog, idet den ved, at Tilbage
saa let kan blive Frem for den, som alvorlig og trolast vil noget,
og her er den netop Modets uundværdlige Hjælp og Støtte. Thi
ellers kunde det let gaa Modet ligesom Lemmingerne paa deres
Vandringer, hvor de følger den lige Linies Retning over Bjærge
og Dale, over Søer og fossende Elve uden Hensyn til, om de
opofrer sig selv og deres Fæller uden ringeste Udbytte for nogen
Sag, idet de kun viljeløst følger en dunkel Naturdrift. Her har
vi det isolerede Mod i dets rene Form, Selvopofrelsen uden
Maal og Med. Lad os nu se Besindigheden isoleret og drevet ud
i sin yderste Spids. Det er, naar et Menneske i sygelig
Overudvikling af Omtanken bliver ved at forestille sig Hindringer og
gruble over disses rigtige Behandling, saaledes at Beslutningens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free