- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
154

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

Selvstyre eller Selvstændighed. 154

og rundhaandede, men derimod ved jeg, at Pligter og Rettigheder
følges ad, og at den Tænkemaade at leve af andres Gaver, uden
at være nødt til det, fører hverken til Ligeberettigelse eller
Selvstændighed. Det er Betlerens og Fattiglemmets Tænkemaade,
som hverken kan blive Individer eller Nationer til andet end
Skade.

Det er fordi vi har mistet Troen paa os selv og paa
Landets Fremtidsmuligheder, at vi mener det nødvendigt at staa i
Forbund. Man tror, at vi er for smaa til at eksistere uden
Beskyttelse fra en større Nation, og at vi er for fattige til at
eksistere uden den finansielle Støtte, vi faar ved Forbindelsen.

For det første kan en lille Nation, som selv trænger til at
beskyttes, næppe beskytte os. For det andet kan ingen Nation i
Længden paabyrde sig at sørge for et Folk, som ikke kan hjælpe
sig selv og leve uden Tilskud.

Beskyttelsen af vore Fiskerier er en Byrde, som vi i alle
Tilfælde bør paalægge os selv. Den er tildels imaginær, da
maaske ni af ti Trawlere, der bryder Loven, slipper. Desuden vinder
vi ikke noget ved at holde Fremmede udenfor 3 Mils Grænsen,
undtagen vi selv gør bedre Brug af Fiskerierne. Jo flere
islandske Trawlere der er, des færre bliver de fremmede Skibe. Den
bedste Kystbeskyttelse er at fylde Fiskepladserne med islandske
Skibe, besatte med dygtige Folk. Forresten kan Fiskeri udenfor
3 Mils Grænsen ødelægge Fiskerier indenfor den.

Udgifterne ved at holde et Inspektionsskib af Størrelse som
en stor Damptrawler, vilde, efter sagkyndiges Udsagn, være ca.
50,000 Kr. aarlig. Mulkteme fra Lovbrydere har været 10—40,000
Kr. aarlig, og de vilde næppe blive mindre, naar stedkendte
Islændere overtog Jagten paa dem. Naar man da trækker 10—
15,000 Kr. fra, vil Udgifterne blive 35—40,000 Kr. om Aaret.
Det er til at overkomme for en Nation, som bruger en halv
Million til Kaffe og 900,000 til Vin og Tobak om Aaret. Vi vilde
derved faa et Øvelsesskib for vore Søfolk og Kaptejner, som vi
haardt trænger til. Uden det kan vor Navigationsskole ikke være
til stor Nytte.

Vi skal nu se paa Sagen fra et dansk Synspunkt. Da Island
regnes for en dansk Besiddelse, en inkorporeret Del af Riget,
er al Tale om Selvstændighed for de Danske et Slags
Landsforræderi, som saarer dansk Nationalstolthed. Der kan ikke være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free