Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Jakob Knudsen: At være sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 At være sig selv
dets Længsel kan de ikke ødelægge, thi de kan slet ikke se
den Vej — indad, bag Bevidstheden, ind i det mystiske.
Selvets Længsel efter og Hengivelse til et andet Selv er
Selvets egen og egentlige Funktion, er det at være sig selv, thi det
er det eneste Forhold, hvori Selvet indtræder, som det ikke kan
stille sig uden for og betragte. Kun ad indirekte og negativ Vej
ved vi overhovedet noget derom udover, at det er. Men til det,
som vi ad denne Vej kender, til det altsaa, som ikke findes i
Selvhengivelsens Verden, hører denne Følelse af Tvang, af at
man intet selv gør, men alt gøres ved en, som præger hele
Fænomenernes Verden. Dette stemmer jo ogsaa godt nok med den
Paastand, at Hengivelsen er Selvets egen Funktion, er det at
være sig selv.
Men det er Mystik, alt dette. Derfor taler religiøse
Mennesker ogsaa om, at kun i Gud kan denne Forening mellem Selv
og Selv finde Sted. Naar jeg ikke kommer nærmere ind herpaa,
da er det blot, fordi dette ikke skal være en Prædiken. Her vil
jeg hellere om Selvhengivelsens Verden anvende Goethes Ord:
Alt det forkrænkelige
er kun som Skygger,
her det utænkelige
levende bygger,
her det oprindelige
forme sig vil,
det evigkvindelige
drager os til.
Naar Goethe i denne Forbindelse taler om det evigkvindelige,
da er det vel, fordi det grundmenneskelige er mere mærkbart
hos Kvinden end hos Manden, der er stærkere beslaaet og
bepansret med Talenter og andre fænomenale Ting.–-
Der er naturligvis i disse Tanker om, at Selvet findes ad
Hengivelsens, ikke ad Begejstringens eller „Naturlighedens" Vej,
noget, som er mit eget; og den Tanke, at det inderste Forhold
mellem Mennesker ikke beror paa Egenskaber, men paa det
mystiske, som ligger bagved disse, er den bærende allerede i
mit Skuespil „Cromwells Datter" (fra 1891).
Men forøvrigt træffes disse Tanker jo ogsaa hos andre, om end i
noget anden Form. I „Per Gynt" f. Eks. udvikles det, at et
Menneske kan finde sig selv i et andet Menneskes Hjerte. — Da Per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
