- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
309

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Danmarks Riges Historie

309

tegner sig omtrent i Gennemsnitsadelsmandens Lignelse) blev
den stærkeste.

Og saa gaar da Land og Folk sin adelsprægede Skæbne i
Møde. Kongen vil Krigene; Rigsraadet vil ikke, men føjer sig
modvilligt. Ulykkerne kom, som voldsomme Stormbyger, med
gennemtrængende Ruskregn i Mellemrummene, det hele saa
trøstesløst, uden et Solglimt til at stive Humøret af, endsige en
Solskinsdag til at tørre og varme. Og saa staar endelig i 1660 lige
som i 1536 Landets Ruin i bogstaveligste Forstand som
Forudsætningen for den ny Revolution. De ufri Stænders Harme og
Adelens hovmodige Uduelighed havde mere end een Gang lagt
Forholdene til Rette for Kristian IV til at lægge Roret om, men
hver Gang gled Lejligheden bort. Gled. Det passive, det raadløse,
det uforudsete, ogsaa i 1660 er det det, der er vort Hovedindtryk
af Handlinger og Begivenheder. — Der ligger ingen Glans over
denne Rigsdag. Vi har en vag Forestilling om et Kongepar, der
med en let vunden Popularitet som Støtte sætter dristige Planer
i Værk. Men Planerne lægges i Løn. Og endda er Planer
vist ikke det rette Ord; det er overmaade interessant at se,
hvorledes det først efterhaanden gaar op for Kongen, hvad det
hele betød, hvad det kunde bruges til. Stændermødets Opløsning
er baade til at le og græde over. Hvem opløste det? Blev det
overhovedet opløst? Næppe, men ingen ved det. Det er troligt
nok, at de Godtfolk har rokket raadløse omkring og
smaasnak-ket lidt med hinanden, skottet til Slottet og virret med Hovedet
og endelig, da Tærepengene slåp op, sjokkede hjemad, uden
at nogen sagde enten kom eller gaa. Og da de var kommet
hjem, blev de der, fordi ingen mere sagde kom. De underskrev
hver i sin Krog Arveenevoldsakten, og den — Nansen og Svane
tilgive — anonyme Revolution var fuldbyrdet. Fuldbyrdet til
Fordel for en Kongemagt der næppe havde anden Adkomst til
Sejren og Magten end det gamle Regimentes Uduelighed.

Hvor underligt, næsten beskæmmende, at hverken
Stands-følelse eller Almensans hos de overvundne har været kultiveret
nok til at skabe Breve og Memoirer om denne Rigsdag, saa vi
vidste noget om Enkelthederne. Vi er i en sjælden Grad
prisgivne vore Historieforskere, der maa opbygge deres Skildringer
af vor Historie endnu i 17. Aarhundrede - le grand siécle —
ved et møjsommeligt Studium af allehaande Arkivalier, som i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free