Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Herrick
325
Selvbeherskelse og Aars længselsfyldte Stræben, der var ved at
opløses og svinde bort som Taager."
„Det var kun en ringe, en lille Aarsag til dette Sammenbrud
af en Mands Verden," sagde han til sig selv — „en Kvinde, der
tog sin Godtkøbsforlystelse, hvor hun kunde faa den."
Hans Ungdom er forbi, og de Kampe, hvoraf hans Manddom
skal udgaa, er begyndt. Det er den sværeste Prøve, han har
tilbage; thi den Skuffelse, han har lidt, viser sig som en farlig
Frister. De Lidenskaber, hans Vilje hidtil har tøjlet, rejser sig
efter Krisen dristigere og stærkere. Han ser Elsie for sig i et
nyt Lys. Der er Skatte af Vellyst i denne Kvinde, og han føier,
at han kan faa hende, hvis han selv vil. Han har blot sat hende
for højt. „Det var kun en Drengedrøm — hin anden Verden af
Selvbeherskelse og adlede Drifter — Sjælens Liv. Den eneste
Verden, der fandtes, virkelig eller uvirkelig, var den Verden, som
han fornam gennem sine skarpe Sanser."
Svækket af denne farlige og triste Skepsis maa han tage sin
sidste Dyst med Elsie, der er blevet en fuldmoden, fristende
Kvinde, da de atter mødes. Hensynsløs styrer hun mod sit Maal
at vinde ham — ham, som hun for sine Øjne har set blive til
Mand, i hvem hun har Del, og i hvis Hjerte hun ved, hun
endnu har Plads. Hendes Skønhed, der taler til hans Sanser,
Minderne, der rummer al hans Ungdoms Drøm, de mange Aars
tilbagetvungne Lidenskab, Tvivlen om Selvfornægtelsens Nytte er
hendes Forbundsfæller. Han er ved at bukke under. Hun
har sine Arme om hans Hals og hendes Legeme smyger sig
ind til hans. Men halvt ubevidst staar han imod, og det er
mesterligt givet, hvorledes han lidt efter lidt i disse feberagtige
Øjeblikke bliver klar over sig selv. Hvorfor kæmpe for usete og
usynlige Ting? Hvorfor ikke tage det, der laa i hans Arme, den
Lyst, han havde længtes efter. I uendeligt smaa Tidsenheder
tænkte han lange Tankerækker igennem paany.
Umærkeligt blev hendes Ansigt slappere, og hun saa paa ham
med en Bøn om ikke at svigte. Ved denne Bøn vaktes hans
Ungdoms gamle Syner til Live paany, men det var en anden
Kvindes Ansigt, der viste sig for ham. Dette var kun
Fortvivlelsens, Nederlagets Raab. For første Gang saa han den anden for
sig, og Synet standsede hans Hjertes Slag. Dyret i ham døde.
Han aabnede sine Arme og traadte tilbage. Han fik den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
