Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
Robert Herrick
Fornemmelse af at have en Vilje, næsten fysisk, som om han
løftede en død Vægt.
Paa hendes lidenskabeligt fremstrømmende, fortvivlede Ord
maa han svare: Jeg kan ikke ... Jeg — vil ikke. Hører Du, jeg
vil ikke! Jeg begærer dig, men jeg vil ikke!" Hun kalder ham
fejg. Ja, jeg er fejg, jeg er fejg," gentager han. Endnu er han
ikke helt klar over, hvad der foregaar, men hendes forbitrede
Ord driver Sandheden frem i hans Sind. „En Mand og holde i
sine Arme, hvad man har længtes efter i Aarevis og dog være
bange for at tage det. Selv om jeg skulde bøde for det med
Helvedes Pinsler, vilde jeg dog tage det. Ja, ja — men Du —*
Jeg er bange," svarer han barsk. „Ikke for Helvede og Por
hvad Du fabler om, men for mig selv."
Hans Tale synes hende foragtelig; thi „hendes Sjæl kendte
ingen Frygt, kun hvad hun rørte og saa, kun det kendte hun."1)
Men i en sidste sublim Replik faar han Fodfæste i den Mandens
Verden, i hvilken han hører hjemme, den, der er bygget gennem
Aartusinder: Begrebernes, Ideernes, Lovenes, Moralens, det
usynliges Verden.
„So it’s best not! I see I know.u
Da han er gaaet derfra og Time efter Time gennemstrejfer
Byen paa Kryds og tværs, er det med en jublende Følelse af
ved denne Villiesakt at have vundet den Verden, han søgte. „Der
var skabt noget! Noget var blevet virkeligt, noget var blevet hans
eget. Af Tingenes Skygger, af brudte Idealer, de træede
Glieder-mænd, med hvilke han havde tumlet i saa mange Aar, syntes
der at være bleven en Verden til, en ny Verden, der kunde staa
sin Prøve, og i hvilken han kunde leve og arbejde uforstyrret
af Skyggerne. Han fyldtes af den evige Tro paa Viljen, den
uomtvistelige og ubevidste, Viljen, som skaber og udretter, Viljen,
der skaber det virkelige af det uvirkelige, Viljen, der af Lidelse
og Anstrengelse giver Fred."
Endelig er han helt iærdig med Elsie. Han har forbrugt, hvad
hun vidste, og er længst ilet videre mod en dybere,
inderligere Virkelighed. Det Ansigt, denne bærer, da den i Nødens
Stund viser sig for ham, er Isabella Mathers. Langsomt og
stille har hun optaget Jacks og Læserens Sind. Med fin Kunst
har Herrick vidst at gøre os fortrolig med hende, om hvem der
’) Smlgn. Bndleys Analyse af Lady Mrfcbeths Karakter i »Shakespearean Trmgedy".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
