- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
427

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Adolf Hansen: Stella

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stella

427

andet Motiv til Grund for Stykket en Episode i Swifts Liv, hvor
hans Forhold til Stella blev krydset af et andet til en ung Dame,
Miss Vanhomrigh, — Vanessa, som han kaldte hende. Hvis dette
er saa, hvis Goethe har mere end blot Navnet paa sit Dramas
Heltinde fra Swifts Liv, saa er der i hvert Tilfælde intet i
Goethes Kvindeskikkelse Stella, der minder om Swifts Stella. Langt
mere kunde denne digtede Skikkelse med sin sitrende Uro og
skælvende Lidenskab synes at have tilfælles med Vanessa. Hele
Vanessas unge Sjæl var, saa vidt man kan se af de faa bevarede
Breve fra hende til Swift, helt gennemtrængt af Lidenskab for
ham. Hun tænker paa Selvmord, naar hun tror sig glemt og
forskudt af ham; hun skænder, trygler og tilbeder i samme
Aandedræt. Lidenskabens Styrke hos Vanessa kunde da svare til
Stellas i det Goethe’ske. Skuespil; der er i Stellas Replikker
enkelte Steder, der næsten lyder som Genklang af Brevytringer
af Vanessa. Men af den selvopofrende Hengivenhed og
kærlighedsfulde Resignation, som Goethe har villet lægge i sin
Kvindeskikkelse, og som yderligere er uddybet i den ændrede
Afslutning, Goethe mange Aar efter gav sit Stykke, er der intet at
spore hos Vanessa. Hun, der skinsyg mere og mere anede
Stellas Magt over Swifts Sind, vilde ganske sikkert ikke — og næppe
heller Stella — være faldet til Ro i en Situation som den,
hvormed Goethes Skuespil i sin første Form endte: de to Kvinders
gensidige venskabelige Indrømmelse af hinandens Ret til den
elskedes Kærlighed.

Dog denne Løsning, med dens Fjernhed fra virkelig
Menneskelidenskab, tilfredsstillede jo heller ikke i Længden Goethe;
og den Afslutning, han da gav sit Drama, idet Stella tager Gift
og Fernando. skyder sig, kan for saa vidt siges mere at svare
til Virkeligheden, som det Brud, der tilsidst opstod mellem Swift
og Vanessa, har haft noget af en Katastrofes Karakter: den unge,
svagelige Kvinde, gennemmartret af Sindsbevægelse, som hun vel
har været, bukkede ikke længe efter under for Sygdom, kun
nogle og tredive Aar gammel.

Saaledes sysselsatte Navnet Stella i tre forskellige Tidsrum
tre vidt forskellige fremragende Aander. Heftigst bevægede det
vel Sidney, dybest laa det i Swifts Sind, medens det for Goethe
blev et Navn, hvorom han lod sin skabende Fantasi spinde egne
og andres Oplevelser. Adolf Hansen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0437.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free