- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
447

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447 Den offentlige Mening



saaledes at forstaa, at han behøver at vakle i sin Overbevisning,
men saaledes, at han bestandig gennem et aandeligt Arbejde maa
bevare og forny sin Ligevægt. Jeg kommer derfor Sandheden
nærmest, naar jeg sammenligner ham med en Ellipse, hvis
Forskel fra Cirklen som bekendt er den, at den ikke nøjes med ét
Centrum, men at den har to Brændpunkter. Sagen er nemlig
den, at det gamle vel er fortrængt fra det enevældige Højsæde,
men det er langt fra at være tilintetgjort; det har kun faaet en
anden Plads i Bevidstheden, hvorfor Vedkommende uafladelig
maa forhandle og tale sig til Rette med det.

Vi ser det hos Paulus. Hans store Bedrift var den, at han
brød med Jødedommen og derved satte Kristendommen i Stand
til at blive en Verdensreligion. Han sagde sig løs fra
Tempeltjenesten og de mange Slagtofre; men selve den jødiske Offeridé
kunde han ikke faa Bugt med. Han beholdt den, idet han
opstillede en Forsoningslære, hvorefter Jesu blodige Endeligt var
en Offerdød, uden hvilken Gud ikke kunde tilgive Menneskene,
og med den Bedrift som Udgangspunkt blev Kirkens første
Historie en Kamp mellem jødiskfarvet og hedenskfarvet
Kristendom. Vi ser det hos Luther, der brød med den katolske Kirkes
Autoritet og hejsede en Fane, der hævdede den enkeltes
Samvittighedsfrihed. Men Katolicismen havde i Virkeligheden ikke
sluppet sit Tag i ham; han følte sig kaldet til at opstille en ny
Autoritet, der mægtig begrænsede Friheden, og denne
Forhandling mellem de to Brændpunkter, Autoriteten og Friheden, er
efter snart 400 Aars Forløb endnu den Dag i Dag staaende hos
alle protestantiske Folkeslag. Det er ikke lykkedes at finde en
ny stadig Ligevægt; hver Gang man tror at have naaet den,
begynder de urolige Svingninger igen. Og dette er af det gode.
Fremskridt og Liv er betinget af Uro; hvor denne hører op,
indtræder der Tilstande, der paa Afstand tager sig ud som
idyllisk Fred, men i Virkeligheden bærer Spirer til Forraadnelse
inden i sig.

Ligesom Samvittigheden hos de enkelte er ogsaa den
offentlige Mening hos Folkene, efter at Naivetetens Periode er forbj,
i en bestandig Bevægelse med Hensyn til det politiske og det
sociale. Vi havde en Enevælde, under hvilken alt gik tyst og
stille i Overensstemmelse med allernaadigste Forordninger og
Fortolkningerne af dem i Kancelliets Rescripter. Vi havde en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free