Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Den offentlige Mening
religiøse, det politiske og det sociale næsten har et uindskrænket
Herredømme i et Land. Folket synes trofast at holde ved det,
der i mange Aar, ja maaske i Aarhundreder har været
Rettesnoren for dets Tænkning og Vandel. Vel er der af og til hørt
afvigende Røster; men de er enten blevet tiet til Døde eller
stanset ved Censur eller, naar de alligevel banede sig Vej,
knust ved efter Omstændighederne mildere eller strengere
Midler. Stundom var Unaade og Embedsfortabelse nok; stundom
tog man sin Tilflugt til Tugthus eller Henrettelse. Den katolske
Kirke forsmaaede end ikke Baal og Brand. Det hjalp; den
offentlige Mening blev underdanig, og de styrende troede den
hellige Grav vel forvaret. Men saa en skøn Dag overraskedes
Verden ved at erfare, at der var udbrudt Revolution i dette
Land, at en Konges Hoved var faldet paa Skafottet, og at Blodet
flød i Strømme. Og straks var Mennesker, der hverken forstod
sig paa den enkeltes eller paa Folkenes Psykologi, paa Færde
med den Forklaring, at Grunden til de opsigtsvækkende
Begivenheder var den, at der var optraadt en eller flere store Mænd,
som ved deres Veltalenhed og dristige Brutalitet havde revet
Mængden med sig og endevendt alle Forhold. Paa den Maade
dumper Revolutioner ikke ned fra Himlen. Naturligvis skal der
betydelige Førere til; men de kan ikke med ét omskabe et
Folk, lige saa lidt som en Gartner kan stampe Planter op af
Jorden, naar han ikke i Forvejen har nedlagt Frøkorn i den.
Det forholder sig med Folkenes Udvikling som med den
enkeltes. Gennembrud er utænkelige, med mindre der i Forvejen
er gaaet lange, forberedende Processer, og det hænder ikke
sjælden, at disse Processer er temmelig lydløse, saa at Overfladen
og det, som ligger nedenunder, er væsensforskellige fra
hinanden.
Om Mænd som Paulus og Luther siger vi med Rette, at de
blev ny Mennesker, Der blev vendt op og ned paa Indholdet af
deres Samvittighed, saa at denne, for at bruge et Udtryk fra
Fysikken, fik et nyt Tyngdepunkt. Man vilde imidlertid tage meget
fejl, hvis man uden videre vilde stemple deres Samvittighed som
helt umiddelbar, fordi de fra nu af fulgte andre Tilskyndelser
end tilforn. Nej, naar Naivetet en Gang er veget bort fra et
Menneskes Liv, saa er den forbi for stedse; fra nu af er hans
Samvittighed blevet overvejende. Hans Ligevægt er ustadig, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
