- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
463

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

463 Den offentlige Mening



Overblik; det anfører de afgørende Ytringer, som falder, og stil*
ler dem i Sammenhæng med andre Udtalelser fra samme Side,
saa at de faar den rette Belysning. Det tager ikke selv Parti,
men sørger kun for, at enhver af de optrædende bliver rigtig
forstaaet. Eller sæt, at en Mand angribes i een Avis og derpaa
forsvares i en anden Avis. Bladenes Blad serverer begge Dele
lige nøjagtigt og lig retfærdigt, idet det naturligvis her som altid
trofast angiver sin Kilde. Ligesaa bærer det sig ad, naar en
Bog ondskabsfuldt dadles, og hvis den skamløst forties, bryder
det Tavsheden. Jeg skal ikke trætte med flere Eksempler.
Enhver vil forstaa min Mening, at vi bør have et Blad, der ikke
falder paa at agere Overdomstol, men hvis eneste Ærgerrighed
er den at lægge Dokumenterne omhyggelig paa Bordet for
Publikum, ganske som naar der føres en Sag for Højesteret.

Hvem skal læse dette Blad? De, der ellers kun læser een
Avis. Jeg er ikke saa sangvinsk at bilde mig ind, at de vil
strømme til i Hobetal. Men jeg skulde dog tro, at det vil faa
Abonnenter nok til, at det kan betale sig, naar de Journalister,
der vil skrive i det, ikke vil stille altfor ublu pekuniære
Fordringer. Det vil blive holdt rundt om i Klubber og Foreninger
og af adskillige, som føler, hvor ensidig en Oplysning de faar
gennem deres ene Avis. Forhaabenlig vil der derved i forskellige
Egne af Landet blive vakt en Modsigelsens Lyst, saa at det, der
i større eller mindre Partikredse forkyndes som den ene
saliggørende Sandhed, efterhaanden vil blive gjort til Genstand for
kritiske Undersøgelser, som vil tvinge Lederne til at nedstemme
den overmodige og selvsikre Tone, hvormed de plejer at
imponere deres Tilhørere. Hvem ved: Bladenes Blad, der naturligvis
beskedent vil begynde med at udkomme een Gang om Ugen,
kan maaske snart faa Lyset at se oftere, især naar det tillige vil
lægge Vind paa at bringe god Læsning af rent underholdende
Art

Og hvem skal skrive i Bladet? Det er ikke uden Hensigt,
at jeg just holder dette Foredrag i en Studenterforening.
Misforstaa mig ikke, som om jeg skulde tro, at unge Studenter straks
skulde have Modenhed og Evne til at optræde som Journalister!
Dette er ikke Tilfældet, naar Talen, saaledes som her, er om en
Journalistik, hvis Nytte beror paa en taktfuld Selvbeherskelse og
Evne til alsidig Forstaaelse. Men for at der kan fremstaa Gene-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free