Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Den franske Kirkekamp 478
datet, der sluttedes mellem Staten og Paven uden den franske
Kirkes Mellemkomst, Pavens Overhøjhed over denne Kirke, og
ved en Række Afskedigelser og Omflytninger af Biskopper, som
i Anledning af Konkordatet foretoges af Paven for at
imødekomme Napoleon, fik Paven faktisk Anerkendelse for en saa
stor Magt i franske Kirkesager, at Gejstlighedens nationale
Karakter blev et ret tomt Begreb. Heller ikke var der skabt nogen
Hindring for, at Kirken kunde danne sig en ny Storbesiddelse,
og „den døde Haand" kom da ogsaa i den følgende Tid til atter
at spille en Rolle.
Under Restaurationen søgte Regeringen at støtte sig til
Kirken; særlig vandt Kirken i dette Tidsrum en uhyre Magt
derigennem, at medens der strengt vaagedes over, at Borgerne ikke
dannede Foreninger, nød Kirken en udstrakt Frihed til
Dannelsen af Associationer, og disse Associationer var i deres Væsen
statsfjendtlige, fordi deres Medlemmer ved de helligste Eder var
forpligtede over for andre Magter end Staten. Det var disse
Associationer, som bar Louis Napoleon frem til Magten, og han
betalte for deres Hjælp allerede 1850 ved den saakaldte loi
Fal-loux, ’VS 1850, der i Frihedens Navn faktisk gav Gejstligheden
Eneherredømme over Skolen. Igennem Skolerne prægedes ikke
alene den opvoksende Slægts Tænkemaade saaledes, som Kirken
ønskede det; men disse gejstlige Lærere fulgte deres Elever,
ogsaa efter at Skolegangen var afsluttet, interesserede sig for deres
Skæbne, skaffede dem, de syntes om, Embeder og Ansættelser,
og spærrede Vejen for de andre. Med Rette udtalte Victor Hugo,
at Gejstlighedens Uafhængighed er smedet af det borgerlige
Samfunds Afhængighed og Underkastelse. „Det er Eders Vane,
hver Gang I smeder en Lænke, saa siger I: Se her en Frihed!
Men jeg siger paa min Side, at hver Gang I raaber op om
Forfølgelser, saa betyder det blot, at Republikken har givet sine
Borgere en ny Frihed."
Endnu yderligere styrkedes Kirkens Magt under Thiers
Styrelse, da han ængstedes for de revolutionære Elementer, der havde
hidført Kommunen. Det blev fra 1872 Skik, at den pavelige Nuntius
deltog i Udnævnelsen af Biskopperne, saa kun Mænd af en
ultra-montan Tankegang kom i Spidsen for det franske Hierarki. Mere
og mere følte det republikanske Frankrig, at der overalt lagde
sig en Modstand paa tværs af dets Arbejde, en aandelig Dødvægt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
