- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
483

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Kirkekamp

483

Herredømme er man kun for ofte tilbøjelig til ikke at anerkende det som et
Fremskridt. der ikke tilføjer Modstanderne nogen ødelæggende Skade. Men jeg vil
sige det højt og fast: Fremskridt i den Forstand er jeg ikke en Tilhænger af . . .
1 dette Land, hvor Millioner Katolikker hænger ved deres Tro, vilde det være
umuligt at tænke paa en Adskillelse, som ikke ogsaa disse kunde godkende
. . . . Men i dette Øjeblik, hvor er den Politiker, som vil kunde nægte, naar
han er ærlig, at den Lov, vi her har skabt, ikk« skulde kunne gennemføres
med Lethed .... Hvis Kirken ikke kan leve uden Statens Subsidier, ja saa
betyder det, at Kirken er død; men hvis man ikke vil paastaa det, saa bør I
alle være tilfreds med Loven, som den er. I ethvert Tilfælde vil I ikke have
Ret til i Morgen at gaa ud til Bønderne, ud til Katolikkerne og sige, at
Flertallet i dette Kammer har vist sig tyrannisk og opfyldt af Lyst til at forfølge,
thi den har tilstaaet Eder, hvad Eders Samvittighed med Billighed kunde
forlange: Retfærdighed og Frihed."

Briands og hans Venners Frygt var den, at det skulde gaa
som i Konventets Dage, da den forfulgte Kirke fik
Martyrglansen over sig og derfor blev den endelige Sejrherre. Derfor vilde
de ikke gaa videre.

Fra katolsk Side blev det omvendt Opgaven at vise, at Loven
indeholder den dybeste Krænkelse af Samvittighedsfriheden, og
Erfaringerne fra Konventets Dage drages atter og atter frem. Med
Nødvendighed vilde Regeringen efter Katolikkernes Mening bliv.e
drevet frem Skridt for Skridt, indtil det blev klart for alle, at
Statens Krav er et Angreb paa Religionen og kun kan
gennemføres ved Forfølgelse. Den Dag, dette skete, vilde Kirken sejre,
saaledes haabede de. I selve Loven ligger der ogsaa paa mere
end et Punkt tydelige Fingerpeg om, at det, man vil, ikke blot
er Statens Herredømme, men at man haaber at berede den
katolske Tros Undergang. Særlig gælder det Lovens Artikel IV
og VI (VIII).

Den katolske Lære hænger saa nøje sammen med Kirkens
hierarkiske Organisation, at man vanskelig vil kunne tænke sig
at svække denne uden at svække hin. Biskoppen er
Menighedens Herre, og en Frigørelse af Menighederne over for denne
eller en Opløsning af Baandet mellem dem indbyrdes vilde
utvivlsomt medføre, at Lærens Enhed vilde brydes efter kortere eller
længere Tids Forløb. I Artikel IV bestemtes, at Kirkens
Ejendomme senest et Aar efter Lovens Udstedelse skulde overdrages
kulturelle Associationer, der vilde blive at danne i hver
Menighed. De moderate angreb med Ribot som Ordfører denne
Bestemmelse paa det heftigste, og det lykkedes dem at bringe Kul-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free