Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - W. Prior: Juli 1807. Canning og Aarsagerna til den engelske Ekspedition i 1807
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Juli 1807
529
Var det franske Emissærer, der anonymt spillede slige
Beretninger i Hænderne paa de rejsende engelske Diplomater eller
Søofficerer, eller var det andre Magters Diplomater? At England
mulig kunde laa en ny Fjende paa Halsen var jo en Fordel for
Napoleon, og andre Magter vandt ved at faa Krigens Skueplads
flyttet bort fra deres Land til et nyt Felt.
Resultatet blev i alt Fald opnaaet, det nemlig at sværte
Danmark i Englands Øjne. Gesandten i København blev forflyttet
paa Grund af, at Canning ikke havde hørt fra ham om Flaadens
Udrustning, og inden Garlikes Dementi var naaet til London,
var den skæbnesvangre Beslutning fæstnet hos Ministeren.
Trontalen det følgende Aar holdt Fiktionen vedlige, skønt den
havde faaet et Grundstød ved den Rapport i stik modsat
Retning, som Kaptajn Beauman afgav efter Selvsyn til Lord
Gambier, inden Landgangen fandt Sted.
Som et sidste farligt Moment kunde man nævne den
offentlige Mening i England, for hvem det jo unægtelig maatte tage
sig underligt ud, at Danmark ikke med en kraftigere Protest tog
Standpunkt over for Napoleons Berlinerdekret (November 1806)
mod Englands kontinentale Handel. Tværtimod nedlagde Danmark
Protest mod Englands Nødværgemiddel, at erklære alle de af
Frankrig beherskede Kyster, ogsaa Vasalstaternes, under Blokade.
Hvad der havde foresvævet Canning som en blot Mulighed,
nemlig en Situation, hvorunder Danmark maatte opgive sin
Neutralitet og erklære sig for Ven eller aabenlys Fjende af England,
begyndte nu at tage fastere Former. Den skæbnesvangre Gnist,
der skulde tænde den ulmende Mistanke om de kommende
fjendtlige Planer, kom den 16. Juli; en Tycho Brahesdag i
Danmarks Historie kunde den godt kaldes. Paa den Dag modtog
Canning nemlig tre vigtige Depecher, der straks fik ham til at
sætte sig i Bevægelse — Depecher om Englands Forbundsfælle,
Ruslands pludselige Vending over mod Napoleon.
Hvorledes gik det til, at Canning fik Nys om, hvad der var
i Gære mellem de to Kejsere, og hvem var hans Kilde til
Kundskab om de hemmelige Paragraffer i Tilsiterfreden?
Det vrimlede med engelske Diplomater, Officerer og Agenter
i og tæt ved den russiske Hær fra Tiden før Friedtøndslaget og
til Fredslutningen. I Memel opholdt saaledes Gesandten i
Petersborg, Lord Gower, og en højere staaende Officer, Sir Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
