- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
570

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Chr. Melbye: Theosofien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

570

Teosofien

at Mennesket er et Mikrokosmos i et dermed beslægtet
Makrokosmos. I det store svarer en Udviklingsperiode (som den
Jorden er i nu), en „Manvantara", til et Jordeliv. En Hvileperiode,
hvor alt ydre Liv paa Kloden er standset, og der kun foregaar
en indre Proces, en Tilegnelse af Erfaringerne, der er indhøstet,
en „Praleya", som den kaldes, svarer til den devakaniske Periode
for Individets Vedkommende. Disse Perioder deles naturligvis
igen i Underafdelinger o. s. v.; men det vilde blive alt for
vidtløftigt at gaa ind paa alle Enkeltheder her. Ogsaa Læren om disse
Perioder har Teosofien fra gammel hinduisk Filosofi, som den
overhovedet har at takke for Hovedparten af sin Lærdom.

Endelig er der noget, et ikke ubetydeligt Mindretal af
Teosoffer kender; det er Tanken om Energiformerne, Gunaerne.
Teosofien lærer, at under Verdensløbet har Energien 3 Former:
først Tamas, Inerti, Træghed, saa Rajas, Uro, Strid, Aktivitet,
og endelig Satva, Fred, Harmoni. Teosofien kalder de 3 Former
Gunaer. Gunaerne i den gamle indiske Mytologi var nogle
Væsner, der i visse Træk svarede til Nornerne i den nordiske.
Selve Tanken minder i al sin Hinduisme saa meget om Hegel;
man kommer uvilkaarligt til at tænke paa „Tesis, Antitesis,
Syn-tesis". I Virkeligheden er det akkurat det samme. Saa beslægtet
er Menneskeaand med Menneskeaand. Med Læren om Gunaema
er vi ude over, hvad det brede Lag af Teosoffer kender af den
esoteriske Filosofi, og i en Tidsskriftartikel vil det være passende
at standse der med den teoretiske Del. — Man vil have lagt
Mærke til, at Teosofferne „ved" en utrolig Masse — man fristes
til at sige utrolig i dobbelt Forstand. Der er snart sagt ikke det
Spørgsmaal, man ikke kan faa besvaret i en teosofisk Loge; man
gør end ikke Teosofferne Uret, naar man siger, at de netop med
Forkærlighed beskæftiger sig med Spørgsmaal, det er umuligt at
faa noget ordentligt Svar paa. Naar man læser en Bog som
„Death — and after?" af Annie Besant, undrer og undrer man
sig over, at en saa utvivlsom Begavelse som Annie Besant, et
afgjort Geni, paa saa store Omraader kan være saa forvirret, helt
beruset af hinduisk Okkultisme og Magi, saa hun mister sin
sunde Sans og den skarpe Tænkeevne, hun faktisk er i
Besiddelse af. Annie Besant er afgjort den, der efter Madame
Bla-vatskys Død betyder mest blandt Teosofferne, og med det Skifte
kan Teosofferne være vel fornøjede; thi mens Madame Blavat-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free