Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610
Eneboerne
uhyggelig Velkomsthilsen af Øen, det er som om den ikke vilde
have os her, og det er grueligt at sidde her saa alene, for Eugéne
er i sin egen Stue og skriver, — og saa vilde jeg ønske, I vilde
læse dette rigtig grundigt, for da er det, som om jeg tog eder i
Haanden og viste jer rundt i hele Huset, og da vil alle Tingene
ikke længere se saa fremmed paa mig og ikke have deres egne
Ansigter saa meget, naar I kan se, hvorledes de ser ud.
Vi kom hertil med en Fiskerbaad fra den nærmeste 0, hvor
der bor Mennesker, og vi havde hele Baaden fuld af alt, hvad
vi skulde bruge i Huset, saadan vil den Baad komme herover
hver Maaned, det tog lidt over tre Timer at sejle hertil, — men
hvor længe det er siden vi rejste hjemmefra, kan jeg slet ikke
mere sige, thi jeg synes vi har rejst i øde Lande i mange Aar.
Vor 0 saa helt anderledes ud, da vi kom nær til den, end jeg
havde tænkt mig, den er meget større. Det halve af vort Hus
er bygget af Sten lige ind mod Klippen, og er meget mørkt,
mens denne Del er bygget af Træ; Fiskerne brugte den engang
om Sommeren, og de har haft Faar paa Græs paa Øen, — og
Eugénes Ven, Cairan, boede her for to Aar siden, men dette
ved I jo. Her hvor jeg sidder, er et stort Ildsted, — og hvor
er det ikke smukt og underholdende at se paa Ild — men
naturligvis er her ikke mange Møbler. Det gør dog hverken Ira
eller til, for jeg kan jo ikke sidde i mer end en Stol ad Gangen
og Eugéne i en, og I maa ikke tro, at Stuerne derfor har
mindre Udtryk end de havde hjemme — tværtimod, de har saa
meget Udtryk og hver sit, og her, hvor jeg kun har Eugéne at
tale med og han saa tidt er borte, bliver de meget mere
højttalende end de var hjemme, og I kan ikke forestille jer, alt, hvad
de kan faa sagt i en Time, naar jeg sidder her og syr — og
undertiden igen er der mange Stemmer, og Ilden siger en Ting
og Uret en anden, saa det er til at blive ganske forfærdet over.
— Kan I nu tænke jer alt dette! —
Husker I, at vi engang hjemme legede, at jeg var en forfulgt
Prinsesse og red bort paa en Hval.
Saaledes omtrent sidder jeg her paa min øde 0, midt i det
store Hav. Mod Vest er der høje Klipper, som løber lige stejlt
ned i Vandet, og Havet brummer og bryder om Fødderne paa
dem og langt, langt ud. Fiskerne siger, at det var skjulte Skær,
et Sørøverskib er engang gaaet under her, derfor kalder de dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
