- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
656

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

656

En amerikansk Naturdyrker

delse, den sikrede han sig ved at bringe sine Livsfornødenheder
ned til det mindst mulige, og han bragte det virkelig saa vidt, at
han kunde leve fem Aar af det, som han erhvervede ved sine
Hænders Arbejde i Løbet af seks Uger.

I Foraaret 1845 laante Thoreau en Økse af sin Ven Alcott,
drog ud i Skoven, fældede Graner og byggede sig et Blokhus
ved Bredden af den lille Sø Walden. I den tog han Bolig to og
et halvt Aar midt i Skovensomheden. Det var bverken
Menneskefjendskab eller Melankoli, der drev ham herud. Heller ikke
var det for at leve billigere. Men den ensomme Skovsø blev for
hans Digtning en rigere Inspirationskilde end alle Verdens
Oceaner. Man har kaldt Thoreaus Skovhytte for hans Skrivetøj, hans
Træblækhus; det var her hans berømte Bog „Walden" blev til,
denne mærkværdige Bog, der er fyldt med vidunderlige
Naturskildringer, dybsindige Betragtninger og praktisk Livsvisdom, den
som af alle hans Værker har fundet den videste Udbredelse og
er bleven Amerikanernes Yndlingslæsning. Kun faa Amerikanere
har følt sig mere hjemme i den fri Natur end Thoreau. Han
kunde bedre finde Vej i Skoven ved Nattetid ved Hjælp af sine
Fødder end med Øjet og der var noget i hans Iagttagelsesevne
og Fortrolighed med Naturlivet, der mindede om Indianernes.
„Han var en god Svømmer", siger Emerson, „en god Løber,
Skøjteløber og Roer, og han overgik de fleste i Udholdenhed
paa lange Dages Marscher. Og jo længere Spadsereture han
foretog, desto mere skrev han. Fængslet til Stuerne skrev han
overhovedet ikke." Hans Lyst til at opholde sig i det frie havde han
haft, saa længe han kunde huske. Floder, Skove og Søer havde
fra hans tidligste Barndom øvet en uimodstaaelig Tiltrækning paa
ham. Endnu før han kom paa Universitetet, havde han skaffet
sig en anselig Samling af Indianerrelikvier. I 1847 sendte han
Agazzis en Samling af Fisk og Skildpadder, der hensatte den
store Naturforsker i en ren Henrykkelsestilstand. Denne søgte
i det hele taget gerne Thoreaus Selskab, men Digteren undgik
helst Videnskabsmanden, da han ikke kunde forlige sig med hans
vivisektiske Eksperimenter. Om Thoreaus naturvidenskabelige
Forskninger er der skrevet meget fra forskellige Synspunkter.
Han var ikke, hvad man kalder en videnskabelig Iagttager. Han
foretog ingen anatomiske Undersøgelser, han klassificerede ikke,
etiketterede ikke. Hvad der udmærker ham er hans sjældne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free