Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Thit Jensen: Der gaar Sagn!...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DER GAAR SAGN!....
et banker i Slottet — der gaar Sagn ....
Det banker ved Midnat i det tavse Slot,
dernede ved Rothenburg. De gamle, tavse Mure staar
saa afklædte, saa frysende nøgne i den bitre
Vintervind, og Mørket suger sig klamt favnende om de
runde Taarne. Og Vinduesaabningerne skelnes i
det jagende Maaneskær som stumme saarede Øjne,
skyggeomvundne og dybt alvorlige — tunge som et til Døden forurettiget
Menneskes Øjne.
Det banker — dybt dernede ved Kældermuren — det banker
sagte, dæmpet, som med fløjelsomvundne Hamre, banker og
banker i den stille Nat, de duppe Slag har ingen Genlyd. En Nat
— to Nætter — tre — saa standser det en Tid, til det tager fat
paany med de duppe, fløjelsdæmpede Slag — altid tre Nætter
i Træk. „ „
Konrad von Schlieszen stod for Retten, anklaget for
Højforræderi, Drab og Kvinderov, anklaget af selve sin egen Farbroder,
den mægtige Hertug Heinrich. Og den unge Ridder saa sig
forundret om, saa paa sine Anklagere, saa op og ned ad sig selv
— og fæstede omsider de bløde, fromme Hjorteøjne,
dunkelbrune som Gyldenlakkens mørkeste Fløjel, spørgende om mod
sine Venner, der stod længst tilbage i Salen: „men saa sig mig
da, at jeg drømmer — væk mig — dette er en daarlig Spøg!"
Men alle hans Venner tav, haabede — og frygtede!
Og Dommen faldt: Konrad von Schlieszen var skyldig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
