Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Thit Jensen: Der gaar Sagn!...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der gaar Sagn!
751
skes af Stormen, og bestandig bruser det som et skummende
Hav — blandt alle de hæsblæsende Lyde dør Hammerslagene
hen, lig Træpikkerens flittige Smaanap mod Barken, mens alle
Skovens Fugle raser omkring den.
Kurt von Frauenthal var den første, hvis Haand rørte den
indemurede Ridders Legeme, og de brød Stenene saa rask, at
Vandet neppe fik Tid til gurglende at svælge den ene, før den
næste fulgte efter — og Huden paa deres Hænder siedes blank
og Neglene sprang —
Og Kurt bøjede sig ind over ham–-
„Varm endnu — men hans Sjæl er borte."
Hans af Bajern kyssede under Taarer sin Vens magre Haand,
men den kolde August af Elminghof kneb sine Læber fast og
jernhaardt sammen!
Tre Aar randt, da havde August af Elminghof ført Sandheden
frem og Hertug Heinrich led Døden, og alle hans købte Vidner
lagdes paa Stejle og Hjul.
Konrad von Schlieszens Lig blev med Hæder og kejserlig
Udmærkelse bisat i særskilt, gyldengitret Hvælv, hans gode og
ædelige Gerninger blev nedskrevne, og Søster Mattæa af Maria
Klosteret bad i Knæ foran Gitret sin daglige Bøn––
En kejserlig Krans og en visnende Mø bag et Gitter, det var
hvad Konrad von Schlieszen undtes af jordiske Goder — for
sin store Hæderligheds Skyld.
Det banker ved Midnat i den ældgamle Ridderborg — dybt
dernede ved Kældermuren! Det banker sagte, dæmpet, som
med fløjelsomvundne Hamre, banker og banker, de duppe Slag
har ingen Genlyd! En Nat — to Nætter — tre — saa standser
det en Tid —
og tager saa fat paa ny ....
Der gaar Sagn! Thit Jensen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
