- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
755

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

755 Moderne Scene instruktion



en Komedie fra det attende Aarhundrede. — Salen i Baronens
Slot er festlig at se paa, helt i Stil og alle de forskellige Figurer
fra Baronen til hans Tjenere og ned til de umælende Musikanter
tager Del i Spasen med Jeppe, som selv holder Halløj med dem
igen. Ikke alene Jeppe illuderes, Tilskueren ogsaa. Det er ingen
genial Skuespiller, der spiller Solo for et velvilligt Publikum. Det
er Bonden og Herremanden i Revolutionsaarhundredet. Men
hvor før den adelige Repræsentant var trængt i Baggrunden, staar
han nu i levende skarpt Relief, Side om Side med
Hoveribonden. –-

Théåtre français savner en Fechter til at sætte Moliére i Scene.
Den danske Nationalscene kan med Rette være Holbergs Fornyer
dybt taknemmelig. —

En mesterlig Fortolker dernæst af Ibsen! (En Folkefiende
— Vildanden). Om disse Iscenesættelser kan en yngre Tilskuer
dog kun danne sig et svagt Indtryk efter den nutidige Instruktion.
En stemningsvækkende Skildrer af moderne Interiører (Den
kære Familie — Det gamle Hjem — 2. Akt af Den gamle
Pavillon). En dybsindig Fortolker af Naturens og Menneskenes
evige Afhængighed (Det gamle Færgested sidste Akt. Første
og sidste Akt af Den gamle Pavillon. Den gamle Præst
anden Akt). — Og en genial skarpsindig, overlegen intelligent
Iagttager af en ganske fremmed Sfære, hvori to forskellige
Kulturmagter strides, som i Forretninger er Forretninger! — Den
Instruktør, som fuldtud magter saa forskellige Stemningsbilleder:
Holberg — Ibsen — Mirbeau — danske Idylforfattere, er i
Sandhed en Mester i sin Kunst, en stor naturalistisk Iscenesætter,
eller rettere: den naturalistiske Iscenesætter — og vel at mærke
før Brahm, (Deutsches Theater) og Antoine satte i Scene.

Den moderne Sceneinstruktion er en møjsommelig Kunst,
som kræver slidsomt Arbejde. Meiningerne brugte utallige
Prøver; de franske nøjes sjældent med tredive; fyrretyve til tres
Prøver regnes for ret almindeligt i Paris som Forberedelse til
en god Forestilling; medens Russeren Stanislowski, Direktøren
og Instruktøren for det kunstneriske Teater i Moskva ikke lader
Generalprøven finde Sted, før end hundrede Prøver er gaaede
forud. Til Gengæld er det sceniske Liv her saa uhyre minutiøst
fremstillet, at Instruktionen ikke alene giver sig af med Livet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0773.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free