Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Gerhard Schjelderup: Edv. Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821 Edvard Grieg
for originale Rytmer, en vis Forkærlighed for dristige,
fjeldfriske Disonanser, ejendommelige, overraskende
Harmoniforbindelser danner tilsammen det ydre Særpræg, som allerede i
denne Tid karakteriserer Griegs Kunst og giver hans rige indre
Liv kunstnerisk Udtryk. Hans Personlighed tiltager hurtig i
Styrke. Kort Tid senere træffer vi ham som den plastiske, fuldt
bevidste Mester, som et af de kraftigste „Charakterköpfe",
Musiken har at opvise.
Det, der ligesom danner Sangbunden i Griegs Indre, er hans
lidenskabelige Kærlighed til Naturen i det vestlige Norge, som
han elskede over alt i Verden. Det var ham ikke muligt at
undvære denne Natur; uagtet Klimaet virkede skadelig paa hans
Nerver, uagtet hans svage Legeme vanskelig kunde taale de
anstrengende Rejser, maatte han hvert Aar til Bergen. Hans
Fornuft og bestemte Beslutninger var magtesløse mod den dragende
Længsel, som tvang ham vestover — Draugene, Huldrerne,
Nisserne, Troldene og de hemmelighedsfulde Underjordiske lokkede
ham, deres Yndlingsskjald, stadig ind mellem de golde Fjelde,
de glittrende Fjorde ved Bergen. I min Grieg Biografi søger jeg
at antyde denne intime Forbindelse mellem hans Musik og
Naturen Vesterpaa.
„Det var en dejlig Junidag oppe paa „Fløien" ved Bergen. Det
var midt under Musikfesten, Begejstringen var stor, vi havde alle
opdaget, at vi besad en rig national Kunst. Udsigten over det solbadede
Landskab, hvor Luftens og Jordbundens Fugtighed og det glitrende
Hav langt borte med dets utallige Fjorde og Bugtninger giver
Solglansen en bedaarende Magt, som Fastlandsklimaet ikke kender, —
denne Udsigt var overvældende. Grieg udraabte begejstret: „Er her
ikke dejligt?" Uvilkaarligt maatte jeg svare: „Men det er jo alt Deres
Musik" — og jeg ved heller ikke et bedre Symbol paa Griegs Kunst
end dette vestlige Landskab. Den ene fantastisk formede Fjeldryg
udenfor den anden i mangfoldige Farvetoner, med sølvglinsende
Vand imellem, og langt borte i overnaturlig Forklarethed det aabne
Verdenshav — for vore Fødder den livlige maleriske Handelsby med
sin kvikke Befolkning, sin underlige sammensatte Arkitektur, fra
Haa-konshallens og Tyskekirkens strenge romansk-gotiske Linier,
Tyskebryggens blændende Hvidhed til Strandgadens og Engens krogryggede
Huse, som trænger sig nysgerrig frem som gamle Kærringer til Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
