- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
853

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Leonid Serafimowitsch ved Thor Lange: Mellem Rørene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mellem Rørene

853

den satte af Sted i Spring og slog for hvert Hop ned i Vandet
med Forenden, saa Skummet stod ud til begge Sider. Rundt om
blev alting uroligt, Sivene kastede sig mod hinanden og snakkede
op; Vildænderne rappede forskræmt og baskede larmende af
Sted længere ind i Rørskoven; inde ved Bredden peb et Par
Vandhøns. Natten, som var blevet forstyrret i sin Søvn, gav sin
Utilfredshed Lyd i forskellige Toner, og alle Vegne syntes det,
som om stygge, uklare Omrids dukkede op.

Folkene sled paa Aarerne med den Styrke, Fortvivlelsen
giver. Det, de flygtede for, var ikke synligt, men gennem Mørket
kunde man høre, hvor det halede ind paa Robaaden. Det lød
ganske paa samme Maade som det korte, hastige Aandedræt af
en Hund, der har tabt Vejret og løber med Tungen ud af
Halsen, og denne stadigt nærmere kommende, uafbrudte,
kort-aandede Hvæsen flk Kosakkerne til at ro for Friheden og maaske
for Livet.

Stop dér forude! —

Baaden vedblev at fare afeted som en besat. Ved Roret sad
Sidorkin; var der nogen Udvej, skulde han nok finde den. Men
nu kneb det. Ikke alene kom den ildevarslende Prusten
nærmere; nu kunde man ogsaa som en mørk Silhouet skelne det
Uhyre, hvorfra Tilraabet var kommet.

Stop, siger jeg, stop! —

Smid Fisken ud og let Baaden! hviskede den Stemme, som
før havde været saa kæk.

Fanden med Fisken; ro til, om I har Livet kært! hvæsede
Sidorkin. Slipper nogen sin Aare, er vi fortabt. Hej, hæng i! —

Det var mindre Faren ved en Forsinkelse end Tabet af al
den gode Fisk, han frygtede. Men Baaden var rigtignok saa
stærkt lastet, at den lige saa godt eller endnu mere end den
forfølgende Dampbarkasse risikerede at løbe fast paa grundet
Vand.

En Stribe Lys, vaklende og snublende i Furerne fra
Aare-tagene, lagde sig nu hen over Limanens Overflade. Forfølgerne
havde stukket en Lanterne ud. Sidorkin slog Roret bråt om,
saa Robaaden fløj til Side ind i Mørket om bag en lang, men
ikke ret tæt Vold af Siv.

Stop, eller jeg skyder! lød det igen bagved.

Der falder paany et Skud, denne Gang med en Ladning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free