- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
871

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Antikken og vi

871

god Kunst i Athen, blev opbudt, hver Gang der skulde spilles:
Skuespillernes Masker var modellerede og malede af Tidens
ypperste Billedkunstnere, Baggrundskulissernes Malerier skyldtes
Athens store Mestre, Musikken de bedste Tonekunstnere.
Digteren var kun et Led i denne Helhed; talrige Kræfter forenede
sig om at skabe den fuldkomne Harmoni og sikre Sukcessen —
for én eneste Dag.

I dette Milieu ser vi Aischylos arbejde som Digter og
Skuespiller, vi følger hans Kamp med den nye Digtarts Form og
med sine egne Tanker. Vi sporer, hvor ungt et Folk Athenerne
dengang var. Idéer, der falder Samtidens Ionere mundret nok,
bliver knudrede og uklare hos denne Digter, der har den
allerstørste Møje med at føre en Tankerække til Ende, ja blot at danne
et gennemført rigtigt Billede. Aischylos er som Tænker arkaisk,
ufuldkommen sammenlignet blot med en Sofokles, men netop
derved saa tillokkende for enhver, der elsker at følge
Mennesketankens Genesis. Eitrem har rigtigt indset, at Opgaven for en
Mand, der skriver om Aischylos, ikke bliver den samme som
for den moderne Litteraturs Kritiker, en indgaaende
Undersøgelse af Stil og Form og deraf følgende kunstneriske
Vurdering, men derimod et Forsøg paa at udsondre de blivende
Kulturværdier fra den forgængelige, af Tid og Sted prægede Materie.
Der er god Logik i ikke at dvæle ved Aischylos’ Svagheder
eller de Sider i hans Digtning, der for os er værdiløse, naar
man henvender sig til et Publikum, der ikke har læst og kun
for en ringe Del vil læse Digterens Værker.

Nu og da kunde man alligevel have ønsket, at Eitrem mere
havde fremhævet, hvilke Ideer Aischylos havde tilfælles med
Fortid og Samtid. En Sammenstilling med Herodot vilde f. Eks.
have forklaret, hvorfor Aischylos i „Perserne" behandler sit
Lands Fjender med en saa sjælden Upartiskhed, ja ligefrem med
Velvilje. Det er en Arv fra det gamle Epos, i hvilket Trojanerne
skildres med samme Sympati som Achæerne, og Digteren gør
Helte fra begge Lejre til Bærere af sine Idealer. Saa stærk var
den Aandsform, der herved skabtes, at man ogsaa i senere
Tiders Digtning og Kunst tegnede Billeder af selve Samtidens
Fjender — og aldrig har vel et Land haft frygteligere Fjender
end Hellas i Perserne — med samme Respekt og Interesse,
som Homer tegnede Trojanerne, og man delte dem, som man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free