- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
920

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Th. Klaveness: Underbevidstheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

920

Underbevidstheden

Høg slaa ned paa en Fugl. Høgen var forbavsende livagtig i sine
Bevægelser — jeg har nemlig i Skog og Mark ofte set Høge,
jeg har desuden en udstoppet Hønsehøg staaende paa mit
Skrivebord. Men saa syntes baade Høgen og Fuglen pludselig at
forsvinde. De var dog kun borte et Sekund. Da hørte jeg Høgen
hakke i Fuglen, i dens Hoved. Hakkene faldt mærkværdig
langsomt og regelmæssigt, samtidig lød de hult og uhyggeligt. „Din
Djævel!" tænkte jeg. „Piner du dit Bytte! Se den Satan, hvor
langsomt den hakker, som om den vilde studere Virkningen."
Og ie8 gøs oyer disse hule Lyde og denne djævelske
Ondskab. Thi Høgen kiggede virkelig nu fra Siden paa sit Bytte,
som om den netop vilde undersøge Virkningen af sin Hakken.
Men mærkelig nok: Høgen var nu forvandlet til en Fugl med
langt Næb, omtrent som en Hakkespæt, og i selvsamme Øjeblik
fik jeg den Opfattelse, at det var sit Byttes Hjerne, den vjlde
have fat i — derfor hakkede den saa langsomt. Til sidst havde
den ogsaa hakket Hul paa Byttets Kranium, hvorefter den tog
Hjernen forsigtigt ud. Men nu var Næbbet ikke længere et Næb,
nu var det forvandlet til en Haand, og Hjernen var ingen
Hjerne, men en Lunge.

I det samme vaagnede jeg. Og Hakkene lød fremdeles i mit
Øre. De bares hult og regelmæssigt op til mig nedefra. En
Tømmermand var beskæftiget med noget i Bygningens første Etage,
og hans Slag lød dæmpet gennem hele Huset. Selvfølgelig havde
Høgen ikke hakket hurtigere end disse Slag. Og selvfølgelig
havde den skabt sig om til en Hakkespæt Thi Høgen har ikke
Næb at hakke saaledes med, det har kun Hakkespætte — i alf
Fald har jeg aldrig hørt eller set Høge hakke paa den Maade.
Og selvfølgelig blev Hjernen til en Lunge. Jeg har nemlig aldrig
set nogen Fuglehjerne. Derimod har jeg utallige Gange set en
Harelunge, naar jeg var med at veide ud en Hare. Det var
derfor ogsaa netop dette Syn, jeg i Drømme saa: en Haand, som
holder en Harelunge, hvis ene Flig hænger ned. Thi selvfølgelig
blev Hakkespættens Næb i det rette Øjeblik til en Haand.

Saaledes drømmer vi altid. Saaledes virker
Underbevidstheden altid i Drømme. Den virker for Resten paa samme Maade
ogsaa i vaagen Tilstand. Se den lærde, distræt Herre! Hans
Hjerne er ofte kun paa et eneste Punkt under Kontrol: hans
Fag. Det kan være assyriske eller hinduiske Sprog eller aritme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:35:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0942.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free