Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Th. Klaveness: Underbevidstheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U nderbe vidstheden
921
tiske Rækker eller den næste Solformørkelse. Med et eller andet
Problem i sit Fag har han været optaget. Det har samlet hans
Energi og Kontrol netop omkring Problemet. Hans Bevidsthed
har i større eller mindre Grad tabt Bevidstheden paa alle andre
Omraader: Livets dagligdags Smaatterier udfører han derfor rent
mekanisk. Saa en vakker Dag gaar han ud i Entréen, sætter paa
sig sin Floshat, som han altid har gjort det før, tager sin Stok,
som han altid har gjort det før, og gaar ud — i Slobrok og
Tøfler. Livets dagligdags Impulser i hans Hjerne, dem han selv
ikke ofrer nogen Opmærksomhed, leder ham ud i Entréen, som
de under andre Omstændigheder leder en Søvngænger eller giver
en drømmende Hjerne Impulser, sætter Hatten paa hans Hoved,
giver ham Stokken i Haand. Naar saa den lærde Herre anholdes
nede paa Gaden, har han Følelsen af at vaagne efter en Drøm.
Thi først da vender den hele, den samlede Bevidsthed tilbage
til Hjernen. Men at Bevidstheden saaledes kan koncentreres paa
et Punkt, det viser os atter Sjælen som det Produkt, den er af
Livet, af Omstændighederne. Ogsaa Sjælen kan nemlig
overudvikles ved Træning paa et enkelt Punkt paa den samlede
Bevidstheds Bekostning — som Armene eller Benene ved Træning
kan overudvikles paa det øvrige Legemes Bekostning. Det er
paa denne Maade, det ensidige Fagmenneske opstaar:
Musikidioten, Maleridioten osv. — det vil sige: Mennesker, for hvem
Livet kun er Musik eller Farver. Anvendes Nervekraften paa et
enkelt Punkt eller et enkelt Problem, vil den lidt efter lidt
trok-kes bort fra de øvrige Fænomener, indtil Hjernen, Sjælen bliver
Monoman og kun samler sine Kræfter om dette ene Problem.
Paa denne Maade opstaar og udvikles Evnen til Klarsyn, til
Tankelæsning og Tankeoverføring.
Hvad er nu altsaa Underbevidstheden i kort Begreb,
hvorledes opstaar den, naar og hvorledes virker den?
Underbevidstheden er den Del af Hjernens Indtryk og
Erfaringer, som enten altid har ligget, eller som mere og mere
kommer uden for Villiens Kontrol, dels paa Grund af Levesæt,
dels paa Grund af Villiens Koncentration om et bestemt Fag.
Den er saa at sige en af Hjernen i al Hemmelighed opsparet
Kapital, som kan faa direkte Nytte og Anvendelse under
Menneskets Kamp for Tilværelsen, men som oftest kun i givne Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
