- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
935

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Just Bing: Henrik Ibsens Ungdomsdigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

935 Henrik Ibsens Ungdorasudvikling



andre Problemdramaer, at det er tolket i forskellig Retning. Man
overser disse Tolkninger ganske godt hos den danske Pastor
A. Schack, der i sin Brochure mod Ibsen stadig anvender den
Taktik at opstille de forskellige Forklaringer mod hverandre for
saa at sige: „Der ser man, den ene forklarer i Øst og den anden
i Vest! Behøves der bedre Bevis for, at det hele er Humbug."
Paa samme Maade vil man kunne konstatere, at det 19. Aarh.s
Litteratur har et opskrydt Værk, som er den absolutte Humbug,
fordi der endnu er en hel Fortolkningslitteratur om det —
nemlig Goethes Faust.

Det Spørgsmaal, som Kjærlighedens Komedie beskæftiger sig
med, berører paa en Gang de Ideer, som samtidig er oppe i
Tidens Litteratur i Norge, og Ibsens personlige Forhold, noget,
jeg straks skal omtale nærmere.

Det ovennævnte Brev, hvor Ibsen „skrifter kronologisk",
giver os den Oplysning, at Digteren har haft samme Model for
Hjørdis i Hærmændene og for Svanhild i Kjærlighedens
Komedie. Det viser os først og fremmest, at Ibsen er en Mester i at
overføre et Indtryk fra sit eget Liv til Sagatidens Livsform. En
Skærmydsel som den mellem Falk og Svanhild i 1ste Akt er
bleven til Elskovs og Hads Kamp paa Liv og Død mellem
Hjørdis og Sigurd–

Nu, da Ibsens Breve er komne ud, har vi faaet Kilder, som
gør det muligt for os nærmere at belyse Forholdene under
denne Periode, som Ibsen i sit „kronologiske Skrifte" betegner
ved Udtrykkene „vægtigere Indhold" og „Frigørelsestrang" —
og jeg vil derfor vove et Forsøg paa at lægge alle de herved
virksomme Faktorer blot for Læserne — ogsaa de, som hører
til Digterens Privatliv.

Ibsen har i sin Digtning altid været en Formens Mester, men
dette Mesterskab er vundet i Kamp med Formen. Skifte af Stil
har for ham været en møjefuld Indtrængen i en ny Verden. Det
et helt rørende, at han skriver Gildet paa Solhaug under
Inspiration af Folkeviserne — og saa er han straks fyldt af den
Tanke, at deres Aand og Stil er Fremtiden for vor Tids
dramatiske Digtning, — han skriver en Artikel i fuld Glød derom til
Illustreret Nyhedsblad; Folkevisen ligger os nærmere end Sagaen,
siger han, derfor bør vi hellere søge hen til den. Men da saa Ibsen
skriver sit næste Værk, bliver det Sagadramaet Hærmændene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 9 19:23:39 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1907/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free