Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Vald. Vedel: Maal og Midler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
960
Maal og Midler
til at tilfredsstille vort Behov. Drengen leger, fordi hans Kræfter
trænger til at røre sig i frit Spil, men hans Leg faar ingen Art,
uden han til en vis Grad „gaar op" i Legen og gør den til
Alvor for sig. Til en vis Grad, — thi han maa altid alligevel
bagest i sin Bevidsthed fastholde, at det er Leg, saa han ikke
overanstrænger sig og holder op, naar Kræfterne har faaet
Motion nok. Den samme Halvillusion er paa en Maade nødvendig
for al Videnskab og Kunst. Af Livets Behov er al Videnskab
tvunget frem, og al Videnskab skal til syvende og sidst tjene til
at fremme og berige Livet; dens Sandheder har ingen Værdi,
uden de paa en eller anden Vis gør dette. Men for at tjene
Livets Interesser maa den videnskabelige Forsken til en vis Grad
slippe dette Forhold af Syne, — Matematikken maa ikke drives
med dens Anvendelighed i Mekanik, Historien ikke studeres
med den Moral, der kan uddrages, for Øje. Imidlertid — skal
ikke Videnskaben forsumpe i Byzantinisme og alle Emner, der
kan sætte det videnskabelige Apparat i Funktion, blive den lige
gode, maa Livets Interesser alligevel inderst inde være til Stede
og diktere, hvad man skal spørge Apparatet om. Virker
Videnskaben ikke med til at skabe større og rigere Menneskelighed,
har den gjort Middel til Maal og er bleven et ufrugtbart
Vildskud paa Livets Træ. Og paa samme Maade Kunsten. Kunsten
er født af Livets Krav og skal tjene Livets Behov, har lige saa
lidt som nogen anden enkelt Side af Livet Krav paa at være
suveræn, være til blot for sin egen Skyld. Paa den anden Side
ved vi alle, at Geisten ganske gaar af Kunsten, naar den direkte
vil træde i en Sags Tjeneste og virke med direkte, bevidste
Livsformaal for Øje. Og alligevel — skal den ikke blive til blot
som Underholdningsleg, maa den ubevidst-halvbevidst stadig
holde sig i nært Forhold til Livet; det tilsyneladende helt fri
og hensigtsløse Spil maa bæres af Livets egne Interesser og tale
i sit Sprog til dem. Alt dette lyder som dialektisk
Spidsfindighed, men Menneskelivets Sundhed beror derpaa.
Og det er — for at komme tilbage fra denne Afstikker i
teoretisk Psykologi — det er i denne Menneskelivets Sundheds
eller, om man vil, i Moralens Navn, man ikke kan lade være
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
