Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Erik Henrichsen: N. Neergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N. Neergaard
1001
Særpolitik blev kaldt til politisk Redaktør af Aarhus Amtstidende
forstærkedes dette Forhold endnu en Grad. Hans Brud med
sine gamle Forbindelser i den radikale Verden var nu fuldbragt.
Han halvt forlod, halvt trængtes ud af Stillingen som Tilskuerens
Redaktør, gik ud af den liberale Vælgerforenings Bestyrelse,
vendte Studentersamfundet Ryggen. I et meget stormfuldt Møde,
hvor Pingel og han til langt ud paa Natten holdt stort Opgør
med Hørup og Rubin, udveksledes den sidste Hilsen.
Samtidigt rykkede han i Folketinget op til de ledende
Stillinger. Allerede i Samlingen 1892—93 blev han den ene
Ordfører for Finansloven. Ogsaa naar han talte om andre Sager, var
det altid som Ordfører for sit Parti, og det var næsten altid de
vigtigste Ordførerhverv, der betroedes ham. I Salen havde han
sin Plads ved Siden af Bojsen, hvem han ogsaa hyppig
sekunderede i det politiske Ordførerskab, og hvis mest betroede Mand
han i det hele var.
Han samlede en ikke ringe Uvilje mod sig i disse Aar, hvor
han i mange Øjne tog sig ud som en beregnende Mand, der
styrede lige løs paa Ministertaburetten. Det melodramatiske Lys
er nu éngang det populære, og naar Forliget skulde ses i
Rampens Lys, kunde der ikke være Tvivl om, at Neergaards Rolle
var meget upopulær. Heller ikke formaaede han at finde noget
forløsende Ord eller nogen overlegen Holdning til at bære det
frem med. Hvad der behøvedes var en Førers Dristighed og
Robusthed, hele den Selvtillid, der faar Hjertet til at svulme af
Foragt for Modstandernes Angreb og bringer Skammen over paa
deres Hoved. Der behøvedes et dramatisk Greb, et Handlingens
Temperament. Men det manglede — alt. I Stedet for en dygtig,
men tør Advokat paa Talerstolen, der mere opirrede end
forsonede dem, der skulde vindes.
Han var Forligets dygtigste Forsvarer, men heller ikke mere.
Men den, der har hørt denne Forsvarstale, saaledes som den
siden blev trykt i Tilskueren, den, der har staaet med Hjertet
fuldt af smertelig Vrede over det skete og hørt paa disse tørre,
uigendrivelige Grunde, hvor hver Indvending fra Tankens Side
var forudgrebet og pareret, men hvor Følelsens Sprog var
ligesom ganske overhørt, han vil ikke have haft ondt ved at forstaa
den Skæbne, Forliget led i den offentlige Bevidsthed.
Langt anderledes kunde Neergaard hævde sig i Folketinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
