Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg: Lidt byzantinsk Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Lidt byzantinsk Theologi 40
indbyrdes Stridigheder, idet de havde meget ondt ved at forene
de overleverede menneskelige Egenskaber hos Christus med en
streng Fastholden af den ene Natur. Et Parti hævdede saaledes,
at Christi Legeme ogsaa før Opstandelsen var uforgængeligt, og
denne Lære var nær bleven anerkendt som orthodox, idet
Justi-nian vedkendte sig den i et Edikt, som imidlertid hans Død kort
efter gjorde virkningsløst. De, der holdt herpaa, maatte saa
forklare, hvad Evangelierne fortæller om Tørst o. 1. hos Christus,
som ikke naturbestemte, men frivillige Tilstande. Det samme
Svar gav et andet Parti, som hævdede Christi Alvidenhed, naar
deres Modstandere foreholdt dem de Bibelsteder, hvor hans
Ikke-Viden udtales (f. Ex. Matth. XXIV 36) eller forudsættes
(som Joh. XI 34). Endelig løb Monophysitismen Linen ud i den
alexandrinske Philosoph Stephanos’ Lære, at der overhovedet
ingen naturlig Forskel var paa Bestanddelene i Christi Person.
Men ogsaa Læren om de to Naturer havde endnu et Skridt
at gøre paa sin Tornevej. Naar der selv indenfor den kunde
rejse sig det Spørgsmaal, om Christus havde en eller to Villier,
viser det, hvor stærk Trangen var til at finde et reelt
Enheds-punkt, hvori de to Naturer kunde løbe sammen, der truede
med at sprænge det sidste svage Baand, Ordet Person. Dette
Begreb syntes fuldstændig at ophæves, hvis man ogsaa skulde
antage to Villier, og det var lige galt fat, enten saa den
menneskelige Villie opponerede mod den guddommelige eller i alle
Stykker gik med den; det første var en Nedværdigelse af
Christus, den anden Antagelse gjorde den menneskelige Villie, der
aldrig kom til at manifestere sig selvstændigt, til en uvirkelig
Dobbeltgænger. Denne Trang til at standse den Kugle, der rullede
ned i en dogmatisk Afgrund, forklarer Monophysitismens
Sejlivet-hed, og det nye Tvivlsmaal, der synes at være fremkommet
fra først af som en ret akademisk Problemdebat mellem
Patriarken af Konstantinopel Sergios (610—38) og nogle
Embeds-brødre, fik politisk og kirkelig Betydning derved, at det syntes
at kunne benyttes til at vinde de i visse Egne endnu mægtige
Monophysiter; i denne Retning blev Læren om en Villie
(Mono-theletismen) anvendt baade af Patriarken af Alexandria, Kyros,
der 630 paa monotheletisk Grundlag fik en lokal Union i Stand,
og af Kejser Herakleios, der i en Forordning forbød Læren om
to Villier. Men mod denne Forordning rejste der sig heftig Mod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
