Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Léon Ehlers: Amagertørklæder og Huenakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Amagertørklæder og Huenakker
Frændskab med de norske og svenske Stiliseringer i smalle,
aflange Felter med vekslende Farver. Dette kunde tyde paa en
Indvirkning udefra, men de første Forsøg er famlende og
klodsede, og disse ydre Lighedspunkter forsvinder desuden hurtigt
Snarest maa det siges, at denne Stilisering har udviklet sin egen
Stil, en sjælden og pragtfuld Blomst, der har sin Rod i Arven fra
den store Renæssance.
Huenakkerne er alle blevne forfærdigede af nogle fingernemme
Bondekoner, som har haft dette til Biindtægt i Hjemmet; Salget
af Nakker har aldrig været i Hænderne paa Bissekræmmere
eller Købmænd. Mærkelig lille er Antallet paa de Koner, der har
haft denne Beskæftigelse; i forrige Aarhundrede overstiger det
knap 30. Nogle af dem er endnu i Live, en enkelt ernærer sig
endnu ved Reparationer og Oppudsning af gamle Nakker. En
eneste kunde forsyne Egnen i Miles Omkreds; saaledes i
Aage-rup ved Helsinge Laurine, der arbejdede i ca. 20 Aar for hele
Strækningen Nord for Kregome, Skævinge, Annise, Hornbæk,
det vil sige for en Omkreds af fem Mil. Sønden for denne Linje
boede Ane Vævers, der syede for en lige saa stor Strækning, i
Tune arbejdede Maren Olsdatter; en 6—7 andre besørgede Resten.
En halv Snes flittige Kvinder har med andre Ord i et kvart
Aarhundrede broderet største Parten af den Mængde Huer, der endnu
findes tilbage. Arbejdet var meget anstrengende — undertiden
maatte de som Væverne holde sig oppe ved Seler lastgjorte i
Væggen, — og Sølvbroderiet kunde udelukkende udføres om
Dagen paa Grund af Tællelysets Flimren i Metallet. Nogle
arbejdede i deres Fritid, og der var lange Tider, for Eks. Høsten,
hvor Markarbejdet tog dem fra deres Sytøj. Andre, men kun
ganske enkelte, havde det til Levebrød. Laurine fra Aagerup,
som er Husmandskone, maatte hver Dag hjælpe sin Mand, men
har dog naaet at forfærdige henved 1300 Huer i sin Levetid.
Alle hendes Regnskabsbøger er bevarede, og det viser sig, at hun
gennemsnitlig har haft en Indtægt af 100 å 200 Rigsdaler aarlig
ved sit Broderi.
Jeg skal her ikke komme ind paa Teknikken, men blot
indskrænke mig til at anføre, hvor sindrigt man gik til Værks med
Tegningen af Mønstrene. Naar Konerne kom til Gilder eller paa
Besøg, lagde de Mærke til alle Nakkerne; faldt nogle i deres
Smag, søgte de efter Evne at huske dem, og naar de kom hjem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
