Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Emil Meyer: Krisen i 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i 1907
181
noget Tab at bogføre, og derfor heller ikke har Anledning til at
indskrænke sit Forbrug. Selv i de Tilfælde, hvor der ikke finder
nogen Omsætning Sted, vil en Række Personer ved de stigende
Kurser bogføre en Gevinst. Om end Gevinsten ikke realiseres
ved Salg, kan det samme Resultat, nemlig at komme til at
disponere over de Penge, som Værdistigningen repræsenterer, dog i
alt Fald delvis opnaas ved Kredittens Hjælp. Banker og andre
Kreditinstitutter giver nemlig højere Laan paa Grund af den
forhøjede Værdi, og derved kommer adskillige Ejere til at raade
over Pengesummer, som benyttes til Kapitalanlæg eller Forbrug.
Om det overdrevne Byggeri er der talt og skrevet saa meget,
at det er overflødigt at komme dybere ind derpaa. I Øjeblikket
er der almindelig Enighed om, at der paa dette Omraade er
anlagt en betydelig Kapital, som i alt Fald for Tiden er død
Kapital, og som i lang Tid vil tynge paa vort Pengemarked, bortset
fra de individuelle Tab, som det paafører Ejere, Haandværkere
og Kreditgivere. Det er os en ringe Trøst, at man hører de
samme Klager over vidtgaaende Byggespekulation fra Tyskland
og Sverig, og at det vel til en vis Grad optræder over alt i
enhver kraftig Spekulationsperiode. I Forhold til andre Kapitalanlæg
spiller det dog vistnok en nok saa stor Rolle her som i vore
Nabolande, og dette hænger maaske sammen med, at vi paa
Næringslivets Omraade har mindre Opfindsomhed og Fantasi
end adskillige andre Nationer. Tendensen til at prøve vor Lykke
netop dér, hvor andre har søgt og mulig fundet den, er stærkt
udviklet hos os og er et af de Momenter, der bidrager til at give
vort økonomiske Liv dets noget for store Ensidighed.
Den samme Ensidighed og Efterlignelseslyst har givet sig Luft
i vor Bankudvikling. Nye Banker er stiftede og gamle udvidede
med det Resultat, at medens de københavnske Bankers
Aktiekapital ved Udgangen af Aaret 1901 var 101 Millioner Kroner, er
den nu 216 Millioner. At nogle af disse Millioner endnu er
uafsatte, betyder kun, at Pengemarkedet har reageret af Mangel paa
Kapital. Den enorme Tilvækst i Bankkapitalen og den dermed
følgende Udvidelse af Bankvirksomheden hænger imidlertid
sammen med en anden Ejendommelighed, der er karakteristisk for
danske økonomiske Forhold. Udviklingen har taget den Form,
at de københavnske Bankers Antal henimod Aarhundredskiftet
blev forøget med flere Institutter, som med en forholdsvis be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
