- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 25 (1908) /
418

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Vilhelm Wanscher: Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

418

Ordningen af den danske Malerisamling i Kunstmuseet 418

høver jo ikke at hænges i Skammekrogen, men de skal heller
ikke hænge til Stads i de egentlige Studierum, hvor de ikke
bliver betragtede med Overbærenhed, end sige med Forstaaelse,
af de kyndige. En saadan Udskillelse har allerede fundet Sted,
idet man har søgt at befri de mindre Stuer mod Nord for nogle
af de store Billeder, deriblandt netop de omtalte. Men hele
Arbejdet maatte gøres metodisk.

Den rigtige Opfattelse af et Billede afhænger i mange
Tilfælde af, om Billedet hænger godt, i den rigtige Højde og med
Lyset fra den rigtige Side, og om det hænger i de rigtige
Omgivelser og har en passende Snæverhed eller Vidde i Forholdet
til disse. Det er til Skade for mange Kunstværker, at de i Følge
Omgivelsernes eller Ophængningens Natur virker tilfældigt eller
uroligt. Selv den fremtrædende Plads, man har indrømmet Otto
Baches „Heste ved Stranden", er ikke ubetinget til Gunst for
dette Billede, fordi det knuser sine Omgivelser og derfor selv
bliver knusende d. v. s. brutalt. Jeg er ikke nogen Beundrer af
dette Arbejde som Billedkunst, da jeg blandt andet finder, at det
er for stort og dertil uharmonisk baade i Kompositionen og i
Farven; men enhver maa indrømme, at det er meget friskt og
virker opmuntrende ved sin Djærvhed og Farverigdom. Opgaven
er da at anbringe dette Billede saaledes, at det netop virker
naivt og ikke pretentiøst. Maaske passede det bedre paa
Landbohøjskolen end i Kunstmuseet, men naar vi nu engang har det,
maa det bruges som Museumsbillede, og det gælder da at finde
den Plads og den Anbringelsesmaade, som bedst lader det
komme til sin Ret.

Der er her to Muligheder efter mit Skøn. Man kan hænge
det for sig selv paa en saa pompøs Plads, f. Eks. paa
Trappevæggen i Forhallen midt for den indtrædende, men dog
tilstrækkelig langt borte, saa at det virker som en Hyldest; thi jeg
mener at Baches Billede er mere festligt end den vanskabte
Kunstens Genius, der staar deroppe mellem Søjlerne, og det
vilde virkelig kunne gøre sig paa et saadant Sted.

Den anden Mulighed er at anbringe Billedet staaende i en
af de store Sale, paa en lignende Maade som i en Kunstners
Atelier, nemlig paa en fast Opstander eller et monumentalt Staffeli.

Et andet Spørgsmaal, som trænger til en Afgørelse, er, om
man kan hænge Billeder i en hvilken som helst Højde uden at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1908/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free