Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1908 - Bjørnstjerne Bjørnson: Hvor avgjøres Europas Fremtid for de første Hundreaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fredsparti, sammensat av mæn og kvinner blant de to landes
forskjellige folk.
Et fredsparti, som i tidens fylde tok makten og realiserte sit
program.
Med „tidens fylde“ mener jeg, naar den middelalderske
tradition om stat og statsstyre som en tvangsanstalt begynner at
vige plassen for moderne begreper, og naar nationale fordomme
begynner at vige plassen for ønsker om velstand og lykke.
Jeg tror, jeg best kan tegne forholdene saaledes: Under
sejlads i oprørt sjø at holde taakebilleder for fast land, er farligt;
men at holde faste kystgrænser for taakebilleder, er endda
farligere.
Anvender vi dette paa Stormagyarerne, saa vil det sige
følgende. Ved lovbrud og vold har de gjort sig til herrer i
Siebenbürgen og Kroatien; ved uretskaffen valgordning og uredelig
administration holder de herredømet gaaende; men naar de tror
derved at styre frem mot et Stormagyarien, saa er det et
taakebillede, et farligt taakebillede. Og naar de motsat holder
Panslavismen for et taakebillede, som de tror, de kan sejle tværs
igjænnem paa denne sin Fart frem mot et Stormagyarien, saa
blir dette deres visse undergang. Ti Panslavismen er en
naturmagt med historisk fæste i gammel jord, i fælles sprog og med
vældige forbundsfæller; men hvad er Stormagyarien?
Stormagyarien har aldrig været.
Men Magyarerne har været de ledende i Ungarn — og ofte
ut over det. Dette kan de fremdeles være, naar de slipper
taakebillederne og respekterer de faste grænser. Selv om deres
fremtid blir at forene sig med et frit Kroatien, eller endog med et
sydslavvisk rike, de vil altid — i kraft av deres gamle
herskerævne og deres sjeldne begavelse for praktisk politik — kunne
beholde ledningen.
Men herfor er sat et uomgjængeligt vilkaar: de maa opgi sit
kunstige flertal og alle knep til støtte for det; de maa gaa ind
i den uforfalskede parlamentarismes skole. Der maa de taale
nederlag, til de lærer, hvorledes magten vindes i likestillede og
retskafne forhold.
Jag forutsætter nemlig — motsat „Stor-Østerrikerne“ — en
selvstændig ungarisk statsgruppe. At denne og den østerrikske
engang gaar sammen til én, er muligt, ja, sansynligt. Vi staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
