Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1908 - A. B. Drachmann: Messiasproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
768
Messiasproblemet 768
Punkt i Overleveringen om Jesu Domfældelse er Indskriften paa
Korset; og den beviser Intet om hvad Jesus ansaa sig selv for.
Et andet Punkt, hvorpaa Hr. A. C. Larsen har lagt megen
Vægt, er den Kjendsgjerning — thi her, og først her, har vi
sikker Grund under Fødderne -— at Jesu Disciple saa kort efter
hans Død ansaa ham for Messias. Han mener at dette var
umuligt, dersom de ikke „i Aarevis" havde haft Overbevisningen
herom. — Jeg skal ikke opholde mig ved at det er lidet
sandsynligt at Jesu Disciple overhovedet har levet sammen med ham
„i Aarevis", og at de efter selve de Beretninger Hr. A. C.
Larsen beraaber sig paa i alt Fald kun har besiddet Erkjendelsen
af hans Messianitet i faa Dage før hans Død;
Petrusbekjendel-sen ligger jo paa Reisen til Jerusalem. Jeg skal nøies med det
Spørgsmaal: hvad kom efter Jesu Død først hos Disciplene,
Troen paa hans Messianitet eller Visheden om hans
Opstandelse? Efter vore Beretninger utvivlsomt den sidste. Har
Disciplene troet at han var Messias før hans Død, saa
tilintetgjordes i hvert Fald denne Tro ved hans Død, og vaktes først til
Live igjen ved hans Opstandelse. Opstandelsesvisionerne var altsaa
ikke en ligefrem Følge af Disciplenes Messiastro, men snarere
omvendt. Er dette saa, da er der heller intet Umuligt i den Antagelse,
at Messiastroen overhovedet først er indtraadt efter
Opstandelsen og som Følge af den. — Vilde man indvende, at Disciplene
dog ikke havde nogen Grund til at antage den opstandne Jesus
netop for Messias, dersom der ikke forud havde været noget
herom, saa svarer jeg hertil: maaskee, men det havde der ogsaa
været; Jesus var jo blevet henrettet som „Messias". Derimod
er det ikke nødvendigt at han skal have anset sig selv derfor,
for at Disciplene efter Opstandelsen skulde falde paa at tillægge
ham dette Prædikat.1)
Saa vidt Hr. A. C. Larsens specielle Indvendinger, Man
kommer imidlertid, saaledes som Overleveringen nu engang er, ikke
’) Læseren bedes ikke at lade sig forstyrre af, at jeg i denne Sammenhæng omtaler
Opstandelsen som om den var en Kjendsgjerning. Det er nødvendigt at tale saaledes,
naar der tales om Jesu Disciple; thi for dem var Opstandelsen en Kjendsgjerning — i
alt Fald for dem af dem, der med egne Øine (ikke med „indre Øine", som Hr. A. C.
Larsen urigtigt siger) havde seet Jesus efter hans Død. Dette er et Forhold som altfor
ofte glemmes i disse Diskussioner; Hr. A. C. Larsen glemmer det ogsaa, naar han taler
om Troen paa Jesu Opstandelse. At Jesus var Messias, var og blev en Tro; at han var
opstaaet, var for dem der havde haft Opstandelsesvisionerne en Vished.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
