- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Første Aargang. 1862 /
10

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spectralanalysen, af G. Kirchhoff og R. Bunsen - De ved Forandring af faste Legemers Rumfang fremtrædende Varmephænomener i deres Forhold til det udrettede Arbeide

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er det lykkedes at eftervise, at flere af vore Grundstoffer,
saasom Natrium, Jern, Chrom og Nikkel sandsynligviis forekomme
i Solens Atmosphære, imedens andre, saasom Sølv, Kobber,
Bly, Aluminium og Silicium synes at mangle.

Mousson[1] anbefaler det allerede tidligere af Broch gjorte
Forslag, directe, uden Hjælp af Kikkert, at iagttage de Straaler,
som træde ud af Prismet, hvilket da maa være stillet saaledes, at
de udtrædende Straaler næsten streife henad Prismets Flade.
Paa denne Maade undgaaer man at svække Lyset yderligere
ved Anvendelse af Kikkerter, og man kan iagttage
Frauenhoferske Striber af anden Orden. Dette Princip ligger til
Grund for Constructionen af et Apparat, kaldet Spectroskop,
hvorved han har haabet at gjøre det muligt for andre end
Physikere at anstille Spectraliagttagelser.

A. T.
De ved Forandring af faste Legemers Rumfang fremtrædende
Varmephænomener i deres Forhold til det udrettede Arbeide
,
af E. Edlund[2].

Resultaterne af de Forsøg, som E. Edlund har anstillet
med Metaltraade, ere i Korthed følgende:

Naar en Metaltraad spændes, uden at Elasticitetsgrændsen
overskrides, synker dens Varmegrad, saa at den forsvundne
Varmemængde bliver proportional med den mechaniske Kraft,
som har frembragt Udvidelsen.

Naar Metaltraaden atter sammentrækker sig til sit
oprindelige Rumfang, idet den udretter det samme Arbeide, som
var fornødent til dens Spænding, stiger atter dens Varmegrad,
og netop saameget, som denne aftog under Udvidelsen.
Afkjølningen og Opvarmningen ere i disse Tilfælde altsaa
proportionale med det anvendte eller udrettede Arbeide.


[1] Pogg. Ann. CXII. p. 428.
[2] Pogg. Ann. CXIV. p. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 02:37:46 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1862/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free