Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
uavbrutt under hjemturen. Da først hadde min fra
forhekselsen forleste tunge endelig ogsaa faat talens
velsignede bruk igjen, og i jublende triumf lot jeg
dens ord flomme og flyte, til ogsaa den hadde
faat sin længsel mættet, og den stilnet hen av sig
seiv. Ved vor hjemkomst rystet jeg prestens haand
til farvel og tak for turen:
«Var det ikke herlige timer?» sa jeg. «Men det
er sandt,» la jeg til, «først nu falder det mig ind,
at du seiv i de sidste par timers tid neppe har
mælet et ord? Hvad skal det bety?»
Han bare stirret tomt paa mig, sukket, aa,
saa tungt! og mumlet tonløst og sig seiv helt
übevisst, som det forekom mig:
«En tur til fem, med den gule frem,
men riv, saa publikum ser paa Demb
Det gav et sæt i mig, mens jeg til mig seiv
hvisket: «Arme mand, har nu han faat det?»
En dags tid eller to kunde være gaat hen, hvori
jeg ikke saa noget til min pastor; men tirsdag aften
endelig kom han stavrende ind til mig for straks at
synke sammen paa nærmeste stol. Og som manden
saa ut! . . . Voksblek og som en gjenganger av
sig seiv. Han løftet de uttryksløse øine imot mig:
«Mark,» sa han, «aa, hvad vilde jeg med disse
forfærdelige rim? De har redet og rider mig som
en mare, dag og nat, og jeg har lidt de fordømtes
kvaler, siden vi saaes sidst. Lørdag aften blev jeg
telegrafisk kaldt til Boston og tok nattoget dit.
En gammel ven av mig var uventet død og hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
