Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
høitidelighet, mens tilhørerne andægtig lyttet dertil.
Men alt eftersom det avgjørende øieblik nærmet sig,
blev Tom Canty mere og mere blek. En dyp og uover
vindelig fortvilelse grep hans sjæl, og trykket hans skyld
betyngede samvittighet til jorden.
Endelig var det betydningsfulde øieblik inde. Erke
biskopen av Canterbury løftet Englands kongekrone
fra puten, og holdt den over den uretmæssige konges
liode. I samme øieblik spredte en straaleglans i alle
regnbuens farver sig ut over det store rum; alle adels
personer loftet sine lynende kroner, og holdt dem stille
over hodene, og i denne stilling blev de staaende.
Ikke en lyd hørtes nu i katedralen. I dette hoi
tidelige oieblik traadte imidlertid pludselig en übuden
gjest ind paa scenen — en foreteelse som ingen la merke
til, da alle hadde fæstet sin opmerksomhet paa hand
lingens hovedperson, og som hurtig gik opover hoved
gangen. Det var en gut, barhodet og med fillete sko,
klædt i en simpel, grov dragt, som hang i filler om ham.
Men en høitidelighet og værdighet som kunde synes
uforenelig med hans ovrige utseende, løftet han haan
den, og sa med manende røst:
«Jeg forbyder dig at sætte kronen paa dette hode,
som vil komme under lovens straf. Jeg er kongen!»
I det samme grep flere hænder gutten; men like
raskt tok Tom Canty i sit kongelige skrud et skridt
fremover, og ropte med gjennemtrængende røst: «Slip
ham, og pas dere for at lægge haanden paa ham! Han
er kongen!»
En næsten panisk forskrækkelse grep alle de tilste
deværende, som i maalløs forvirring stirret avvekslende
paa hverandre og paa hovedpersonene i denne uven
tede scene, som om de var i vildrede med hvorvidt
de var vaakne og ved sine fulde fem, eller de sov og
drømte. Lord-protektoren var likesaa bestyrtet som de
andre; men han gjenvandt snart fatningen, og sa med
myndig stemme: «Bry dere ikke noget om hans maje
stæts ord. Hans sygdom har atter faat magt over ham.
Grip tiggerungen!»
Hans befaling vilde utvilsomt være blit adlydt, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
