Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Aa du — aa du! for en Tosk, jeg er! raabte
Rasman og trykkede dem begge ind til sig o g
vuggede dem frem og tilbage — for en Tosk og en
Stygging dere har til Far! Aldrig hør paa ham
Gutter, — han siger saa meget som aldrig er værd at
høre efter! Saa, saa — ikke græd Smaa! Snakke
om Sorg, naar en har de to snilleste og flinkeste
og jilleste Gutter i Verden! — ikke græd mer!
Ane! — raabte han, medens Martin og Tollus
borede sine vaade Hoveder ind til hans Bryst og græd
al sin opdæmmede Sjælekval ud der — Ane, kom
og hør!
Ane kom ind; og da hun saa Rasman med de
to grædende Børn i Fanget, slog hun Hænderne
sammen i Forudanelsen af en eller änden Ulykke og
løftede Forklædet for at tage imod sin egen
Taare-strøm, men nøiede sig foreløbig med at snyde sig
i det.
— Jøssu Nam! hvad er det, som er tes!
— Ikke andet end at Mandskaberne trænger til
god Forpleining. Kom og hjælp mig og faa
Klæderne af dem og lagt dem tilkøis; — saa skal de
have varm Melk og Kandissukker og Vafler, —
hører du Martin! Kandissukker — og varme Vafler
Tollus! —
Da Rasman atter satte sig til sin Aftensmand,
var Kaffen kold og de rene Skjorteærmer ganske
udskjæmt, og der glimtede Regndraaber eller Taarer
i Rasmans store, sorte Skjæg og i Rasmans Øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
