Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derfor havde Tabithas rolige Hjertelighed været
saa velsignet velgjørende, — netop hende havde de
gruet mest for at sige farvel til! Og da Marøens
sorte Klipper gled imellem dem og skjulte hende,
havde de begge Taarer i Øinene — for første Gang
den Dag.
Rasman havde den hele Tid ladet somom
altsammen slet ikke vedkom ham; han skulde jo selv
reise med, og det hastede ikke at sige farvel, før
•de maatte skilles.
Da de skulde til at gaa hjemmefra, var han
begyndt paa noget om, at de maatte se sig om i
Stuerne, saa de altid kunde huske, hvordan der saa
ud hjemme, — men Stemmen havde slaaet klik
midt i, — han havde hostet og pudset Næsen og
ikke sagt noget paa en Stund.
Nu kunde de høre ham snakke og le oppe paa
Kommandobrættet, og glade var de for det. For
naar alt kom til alt, blev det nok værst at sige
farvel til ham, — det forstod de nu; og Glæden over
at drage ud i Verden for første Gang — friske og
stærke, velklædte og vel tilmode — dæmpedes af
Vemodet over, at saa var deres Barndoms Samliv
med Faderen for alle Dage forbi.
Aldrig havde de været fra ham i hele deres Liv;
altid havde de vidst, at han var dem nær — med
Raad og Veiledning og Kj ærlighed i hvad der end
hændte; — at han kjendte deres Tanker, deres
Jens Z. Kielland: To Brødre. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
