Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forurettet mig. Efter hans Guld følte jeg intet
Be-gjær. Jeg tror, det var hans Øje. Ja, det var hans
Øje! Et af hans Øjne lignede en Gribs — et blegt,
blaat Øje med en Hinde over. Naar som helst det
faldt paa mig, blev mit Blod koldt, og paa den
Maade førtes jeg gradvis til Beslutningen om at tage
den gamle Mands Liv for saaledes at blive hans
Øje kvit for bestandig.» Hos denne degenererede,
af moral insanity angrebne Morder er
Intelligensen fuldstændig ubeskadiget. Han gaar til Værks
med al optænkelig Beregning. Syv Nætter i Træk
lister han sig ved Midnat ind i den gamle Mands
Soveværelse og lader Lygtens Lys falde netop saaledes,
at det falder paa Gribbeøjet; «men jeg fandt stadig
Øjet tillukket, og da var det mig umuligt at udføre
Gjerningen, eftersom det ikke var den gamle Mand
selv, der plagede mig, men hans onde Øje.» Den
ottende Nat, lige i Midnatstimen, staar han atter
med sin Lygte i den gamles Soveværelse. Den
gamle er vaagnet ograaber: «hvem dér?» men
Morderen er stille som en Mus. Da hører han en Stønnen,
ikke Hungerens eller Smertens, men Dødsangstens
Stønnen fra den gamle, som ligger fastnaglet,
ubevægelig, i paralyserende Rædsel. En Time gaar.
Da beslutter Morderen sig til at aabne Lygten, først
kun en liden Smule, saa mere, til omsider en enkelt
Lysstraale lig en Spindelvævstraad falder hen paa
Gribbeøjet. Det staar aabent, vidaabent. Og
Morderen hører en underlig Lyd, en svag, dump, hurtig
Lyd, ligesom af et Uhr, der er indhyllet i Bomuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
