Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 107
Hun saa’ lidt træt ud, og hendes Ansigt havde ikke det sæd-
vanlige livlige Udtryk. Men idet hun fæstede sit Blik paa Vron-
skij, kom der et Øjeblik Liv og Glans i hendes Øjne, og det var
nok til at gøre ham lykkelig. Hun saa” op paa sin Mand for at se,
om han kendte Greven. Alexej Alexandrovitsch betragtede ham
med et misfornøjet Blik; han havde en svag Forestilling om, at
han havde set ham et eller andet Sted før. Vronskijs sædvan-
lige Ro og Selytillid syntes at svigte ham overfor Karénins
Kulde.
»Grev Vronskij!" sagde Anna med en Haandbevægelse mod
denne.
»Vi har nok truffet hinanden før," bemærkede Alexej Alexan-
drovitsch ligegyldigt og gav ham Haanden. — ,Du rejste bort
herfra med Moderen og kommer nu tilbage med Sønnen," hen-
vendte han sig til Anna, idet han udtalte Ordene saa langsomt
og eftertrykkelig, som om hver af dem var en Rubel, han for-
ærede hende. »De har vel haft Orlov?" sagde han derpaa til
Vronskij, men uden at oppebie hans Svar spurgte han Anna i
sin sædvanlige spøgende Tone: ,,Naa, blev der saa udgydt mange
Taarer ved Afskeden fra Moskvå?" Ved denne Henvendelse til
sin Kone vilde han lade Vronskij forstaa, at hans Selskab var
overflødigt, og for at gøre det endnu tydeligere vendte lan sig
om imod ham og lettede paa sin Hat. Men Vronskij lod, som om
han ikke forstod ham, og sagde til Anna:
»Jeg skal have den Ære at gøre Dem min Opvartning."
»Det skal glæde os at se Dem," svarede Alexej Alexandro-
vitsch og saa” paa ham med sine trætte Øjne. ,,Vi tager imod om
Mandagen."
Efter at han paa denne Maade var bleven Vronskij kvit, sagde
han atter spøgende til sin Kone: ,Det var heldigt, at jeg fik en
halv Time tilovers, saa at jeg kunde møde og vise dig, hvor ømt
jeg tænker paa dig."
»Du betoner det lidt for stærkt til, at jeg rigtig kan skatte
det," svarede hun, idet hun slog ind paa samme spøgende Tone
som han. Medens hun talte til ham, lyttede hun uvilkaarlig til
Vronskijs Skridt, der lød bag ved dem. ,,Aa, hvad vil jeg dog
bryde mig om ham!" sagde hun med ét til sig selv og begyndte
at spørge sin Mand om, hvorledes Tiden var gaaet for Seroscha.
»Aah, udmærket! Mariette siger, at han har været rigtig ar-
tig, og — ja, jeg maa desværre bedrøve dig — og at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
