Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Anna Karénin
Da Kitty hørte Ljevins Navn, svandt den sidste Rest af hen-
des Selvbeherskelse. Hun får op fra Stolen, rev Livbæltet af sig,
slængte Spændet hen ad Gulvet og sagde, idet hun ivrigt slog ud
med begge Hænderne:
"Hvad har Ljevin med dette at gøre? Jeg véd virkelig ikke,
hvorfor du vil plage mig? Jeg har jo sagt det, og jeg gentager
det, at jeg aldrig — aldrig vil kunne gøre, hvad du har gjort.
Du kan vende tilbage til en Mand, der har været dig utro og el-
sker en anden. Det kan du gøre, men jeg ikke."
Efter at have udøst sit Hjerte vendte hun sig om, og da hun
saa” sin Søster sidde tavs, sørgmodig og med sænket Hoved,
ilede hun ikke ud af Værelset, som hun først havde haft til Hen-
sigt, men satte sig paa en Stol i Nærheden af Døren og skjulte sit
Ansigt i Lommetørklædet.
Begge Søstrene sad nogle Minutter uden at sige noget. Dolly
var aldeles optaget af sin egen Ulykke. Hun følte sin Fornedrelse
dobbelt, nu da Søsteren mindede hende om den. Aldrig havde
hun troet, at Kitty kunde være saa grusom imod hende. Pludselig
hørte hun den raslende Lyd af en Kjole og en kvalt Hulken i
Nærheden af sig, og et Øjeblik efter slyngede to Arme sig om
hendes Hals. Hun slog Øjnene op og saa” Kitty paa Knæ for-
an sig.
Det lod til, at der skulde Taarer til for at tilvejebringe en
fuldstændig Forstaaelse mellem de to Søstre; for efter at de først
havde aabnet deres Taaresluser, forstod de hinanden, uden at der
behøvedes nogen videre Forklaring. Kitty var nu vis paa, at hun
havde saaret sin Søster dybt, men vidste tillige, at denne havde
tilgivet hende, og Dolly var paa sin Side ikke mere i Tvivl om,
at hun havde gættet rigtigt: at Kittys egentlige Sorg bestod i, at
hun havde sagt Nej til Ljevin, at hun elskede ham og var lige ved
at hade Vronskij, der havde forraadt hende,
»Jeg sørger virkelig slet ikke," sagde Kitty, der nu var ble-
ven mere rolig, ,men jeg føler en usigelig Afsky, Væmmelse og
Lede for alt muligt, navnlig for mig selv. Du kan ikke gøre dig
Begreb om, hvor slet og daarligt jeg ofte tænker."
,Naa, lad mig da høre, hvad det er for slemme Tanker, du
har," sagde Dolly smilende.
»Ja, de er saa hæslige, at jeg knap kan fortælle dig dem.
Det er ikke Sorg, ikke Livslede, men noget meget værre, der
knuger og trykker mig. Det er, som om alt det gode i mig er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
