- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
141

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 141

Hun vilde tale, men han afbrød hende.

»En Ting beder jeg Dem om: giv mig Ret til at haabe, til at
lide som nu. Men hvis det ikke kan ske, saa byd mig at for-
svinde, og jeg forsvinder. De skal ikke mere faa mig at se, hvis
min Nærværelse tynger Dem."

»Jeg jager Dem ikke bort.”

»Ja, lad alt saa blive, som det er," sagde han med skælvende
Røst: — ,Der er Deres Mand."

Alexej Alexandrovitsch kom ind i Salonen, hilste rolig paa
Husets Værtinde, kastede i Forbigaaende et Blik påa Anna og
Vronskij og slog sig ned ved en Kop Te. Et Øjeblik efter hørte
man ham deltage i Samtalen spottende og snærtende, hvor han
kunde komme til.

»Naa, jeg ser, at Deres Rambouillet er samlet," sagde han
og saa’ sig om i Selskabet. — ,Her er alt: baade Gratier og
Muser."

Fyrstinde Betsy, der ikke kunde udstaa denne spottende To-
ne sneering, som hun kaldte det — søgte som en klog Gene-
ral hurtigst muligt at føre ham ind paa et alvorligt Emne. Alexej
Alexandrovitsch bed paa Krogen og var snart ivrigt optaget
af at forsvare den ny Værnepligtslov overfor Fyrstinden, der an-
greb den, det bedste hun kunde.

Vronskij og Anna blev siddende henne ved det lille Bord.

»Det begynder virkelig at blive upassende," hyiskede en Da-
me til Annas Veninde, idet hun saa” fra Karénin hen paa Anna
og Vronskij,

»Hvad sagde jeg før," hviskede Annas Veninde tilbage.

Og ikke alene disse to Damer, men næsten alle i Salonen
fulgte Greven og Fru Karénin med Øjnene. Ja endog Fyrstinde
Mjachkij og Betsy saa” flere Gange hen paa de to, der sad for
dem selv, som om de slet ikke hørte med til Selskabet. Alexej
Alexandrovitsch var den eneste, der lod dem være i Ro: han var
aldeles optaget af sin interessante Samtale med Husets Frue.

Da Fyrstinde Betsy ønskede at gøre Ende paa den ubehage-
hagelige Opsigt, som hendes to Venner vakte, sørgede hun for
at faa en anden anbragt i sit Sted og gik hen til Anna.

»Hvor jeg beundrer Deres Mands klare og tydelige Maade at
udtrykke sig paa," sagde hun til hende. ,Selv de mest transcen-
dente Spørgsmaal bliver mig forstaaelige, naar jeg taler med
ham."

Leo Tolståy: Anna Karénin 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:58:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free