Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 155
»Fem er ved Kompotten" — han mente Komposten — ,0g
fire er 1 Færd med at kaste Havren, for at den ikke skal raadne
eller spire."
Ljevin var såa godt som overbevist om, at dette betød, at
hans kostbare engelske Saahavre allerede var ødelagt. Nu havde
man altsaa igen ikke efterkommet hans Befaling.
»Men har jeg da ikke sagt Dem for over en Maaned siden, at
der skulde luftes godt ud!" raabte han ærgerlig.
»Vær kun rolig, Herre, det giver sig nok."
Ljevin slog forbitret ud med Haanden og gik hen for at under-
søge Havren. Den fejlede, Gud være lovet, intet; han glemte
derfor hurtig sin Vrede, og for Resten var Vejret ogsaa saa ud-
mærket i Dag, at det var umuligt at være i daarligt Humør.
»Ignat!" raabte han til Kusken, som stod uden for Stalden
med opsmøgede Skjorteærmer og vaskede Kalechen. ,Sadl mig
en af Hestene!"
»Hvilken? Herre!"
»Lad mig faa Kolpik!"
»Skal ske, Herre!"
Medens Hesten blev sadlet, kaldte Ljevin paa Inspektøren,
der trippede uroligt om i hans Nærhed; og for at faa ham god
igen, begyndte han at tale til ham om sine Planer og de fore-
staaende Foraarsarbejder: Gødningen skulde køres ud snarest,
for at man kunde blive færdig dermed i rette Tid; de Marker,
som laa længst borte, skulde først tages under Brakploven; naar
Høbjærgningens Tid kom, skulde der sættes fuld Kraft paa.
Inspektøren hørte opmærksomt paa sin Herre og saa” ud,
som om han gjorde sig Umage for at gaa ind paa hans Ideer.
Men han stod dog med sit sædvanlige modfaldne Ansigt, der
syntes at sige: Ja, Mennesket spaar, men Gud raader. Der var
ikke noget, som ærgrede Ljevin mere end dette resignerede Ud-
tryk; han kendte det saa godt fra alle sine tidligere Inspektører,
og han havde haft mange af dem. Alle havde de stillet sig paa
samme tvære Maade til hans Forslag. Han havde for længst op-
givet at komme i Harnisk derover, men han ærgrede sig og
følte sig endnu mere oplagt til at kæmpe mod dette evige, ,Ja,
Gud raader", der som en mystisk Magt traadte ham i Møde, hver
Gang han vilde gennemføre noget.
»Hvis vi blot kan naa det altsammen," sagde Inspektøren, da
Ljevin var færdig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
