Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Anna Karénin
bevægelse. Sørg for at være i godt Humør og hold Sorgerne
borte.”
»All right!" svarede Vronskij smilende, satte sig op i sin
Kaleche og gav Ordre til at køre til Peterhof.
Lidt efter begyndte Regnen, der havde truet hele Dagen, at
skylle ned.
,Det er ogsaa ærgerligt,” tænkte han, idet han lod Kalechen
slaa op. ,,Føret var slet nok i Forvejen; nu bliver der da et utaale-
ligt Ælte paa Banen." Og benyttende sig af, at han var ene, tog
han Moderens og Broderens Breve frem og læste dem endnu en
Gang.
Ja, det var den samme gamle Historie: baade hans Moder
og hans Broder blandede sig i det, der kun angik ham selv —
hans Hjertes Anliggender. Han mærkede, at Harmen steg op i
ham; og det var noget, der kun sjældent hændtes ham. — »Hvad
kommer det dog dem ved?" spurgte han sig selv. ,,Hvorfor be-
skæftiger de sig med min Kærlighed, naar jeg ikke har bedt
dem derom? — De føler vel, at denne Kvinde er mere end et
Stykke Legetøj for mig, at hun er mig kærere og dyrebarere end
Livet. Det er dem uforstaaeligt, og derfor ærgrer det dem. —
Vi beklager os jo ikke over den Skæbne, vi selv har beredt os,”
tænkte han videre, forenende sig og Anna i Ordet vi. ,,Og de vil
lære os, hvorledes man rettelig skal leve; de som ikke véd, hvad
Kærlighed er, og som aldrig vil kunne føle, at hvor den mangler,
der indeholder Livet intet, hverken Glæde, Sorg eller nøget som
helst — bogstavelig talt intet,"
Hvad der irriterede ham mest, var Følelsen af, at de kunde
have en vis Ret til at fraraade ham denne Kærlighed. Han ind-
saa det pinlige i sin og Annas Stilling, og hvor vanskeligt det var
at holde deres Forhold skjult for Verdens Øjne. Hvor forfærdeligt
stadig at skulle lyve og hykle, stadig at skulle tænke påa Om-
verdenen, naar de ønskede at glemme alt andet end netop deres
Kærlighed. — Nej, det kunde ikke blive ved paa den Maade.
Før var hun rigtignok ogsaa ulykkelig," sukkede han, ,men
hendes Sind var dog nogenlunde i Ligevægt, og hendes Stolthed
hjalp hende til at holde sig oppe. Men nu har hun hverken det
ene eller det andet. — Nej, dette maa have en Ende!"
Og for første Gang stød det klart for ham, at der maatte gøres
en Ende paa denne Løgn, og det snarest muligt. — Ja!" sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
