Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 275
ken kunde han ingen Oplysning finde om i den Katekismus, der
hidtil havde ledet hans Liv. Straks da hun havde gjort ham Med-
delelsen, der var kommen fuldstændig bag paa ham, havde han
raadet hende til at flygte fra sin Mand, men ved nu at tænke nær-
mere over Sagen begyndte han at tvivle om, at et ligefremt Brud
mellem hende og Karénin var ønskeligt.
»Forlader hun sin Mand, er det ensbetydende med, at hun
forener sin Tilværelse med min," sagde han til sig selv, idet han
overvejede Situationen. ,,Men er jeg forberedt paa det? Og hvor-
ledes skal jeg bortføre hende, naar jeg ingen Penge har? Og selv
om det lykkes mig at skaffe dem, kan jeg dog ikke flygte med
hende, saa længe jeg staar i Tjenesten. Saaledes som Sagerne
nu staar, er der altsaa en Mulighed for, at jeg maa tage min Af-
sked."
Og han faldt i dybe Tanker. Skønt han aldrig havde villet
tilstaa det for sig selv, havde det været hans Barndoms og Ung-
doms Drøm at drive det til noget, at naa vidt frem i Livet. Ogsaa
nu laa hans Ærgerrighed i Kamp med hans Kærlighed. Hans
Debut i Selskabslivet og i Tjenesten havde været usædvanlig 1o-
vende, men for et Par Aar siden havde han gjort sig skyldig i en
rigtig Ærkedumhed, under hvis Følger han endnu led. Han hav-
de, for at vise sin Uafhængighed og Uinteresserthed, afslaaet at
mødtage en glimrende Stilling, idet han mente, at han derved
vilde blive endnu mere søgt og efterstræbt paa højere Steder. Det
viste sig dog snart, at han havde forregnet sig, da man fra det
Øjeblik lod ham være i Ro. Men da han nu engang var kommen
til at staa i Verdens Øjne som en uafhængig Mand, der intet øn-
skede og intet begærede, tog han Situationen paa en meget klog
Maade; han blev ikke fornærmet, fordi man ikke mere tog Notits
af ham, men lod, som om det var hans højeste Ønske at være i
Fred. I Virkeligheden var det ham dog ingenlunde behageligt at
være gaaet i Glemmebogen; hans Uafhængighed tyngede ham,
og han begyndte at frygte for, at de fleste kun betragtede ham
som en rask og elegant Officer, hvis egentlige Bestemmelse det
var at more sig og nyde Livet. Hans Liaison med Anna, der
havde vakt saa megen Opsigt og kastet en vis Glans over ham,
havde for et Øjeblik dysset hans Ærgerrighed i Søvn, men nu
var denne Følelse atter bleven vakt. En gammel Barndomsven
og Klassekammerat fra Pagekorpset, Serpukhovskoy, der havde
været hans Rival baade paa Skolebænken og i Ungdomsgalskaber,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
